Beboere i Arsuk om ”Grønlands hvide guld”: At høre og se det er både frustrerende og rørende

Dokumentaren fra DR "Grønlands Hvide Guld", der blev vist søndag den 9. februar om minedrift, har affødt forskellige meninger hos beboere i Arsuk. Arsuk ligger tættest på Ivittuut, hvor kryolitminen lå.

Blandt andet udtrykker flere bekymring over betydelig forurening, der ifølge dem fandt sted, da kryolitminen i Ivittuut blev lukket.

Malina Rasmussen:

- Hvad synes du om dokumentaren ”Grønlands hvide guld”?

- Da jeg hørte, at den skulle sendes, tænkte jeg, at jeg selvfølgelig skal se den. Jeg blev mindet om vores barndom, hvor de altid sagde, at vi ikke skulle spise for meget af landets ressourcer. Men som barn vidste vi ikke, hvad det handlede om, siger Maliina Rasmussen. 

- Hvordan følte du dig efter at have set dokumentaren?

- Selvfølgelig blev jeg følelsesmæssigt berørt. Når jeg tænker tilbage på alt det, de ikke kunne rette op igen. Og vi er nået til det punkt, at vi nu selv må have ansvar for at rette på konsekvenserne deraf. Det er trist.

- Hvilke følelser har du?

- Jeg har blandede følelser. Vi kunne have haft gavn af det, hvis vi havde vidst, hvad der skete. Selvfølgelig er det trist, og man tænker, hvorfor grønlænderne ikke blev informeret dengang.

- Hvordan blev de informeret? 

- Der er enorme beløb, der er taget fra Ivittuut, uden at der blev givet oplysninger om, hvor meget de var værd, siger hun.

Niels Peter Mikaelsen:

- Hvad synes du om dokumentaren ”Grønlands hvide guld”? 

- Dokumentaren er meget god, fordi vi ikke ved, hvordan de, der drev det, har handlet, og hvem de præcist var. Det er mærkeligt, at der ikke blev givet penge til vores land. Jeg synes ikke, det ser så godt ud.

- Hvordan følte du efter at have set dokumentaren?

- Selvfølgelig ville det være ønskeligt, hvis vores lands ressourcer blev brugt, og også til dels gavnede vores land. I mange år har vi hørt, at vores land bliver finansieret. Men finansieringen fra vores land bliver aldrig nævnt.

- Hvilke følelser har du?

- Inden for fiskeri har vi gentagne gange mødt forhindringer og begrænsninger i årenes løb. Vi har oplevet sådanne forhold, men det er som om, vi blev betragtet som ligegyldige. Det er frustrerende. De områder måtte vi ikke bruge som fiskeriområder.

- Kan du give et eksempel, når du nævner forurening?

- Vi kan nævne forurening efter lukningen af Ivittuut, hvor kysten op til Ikka ikke må benyttes på grund af den tidligere forurening. Vores manglende opmærksomhed på dette, eller manglende kompensation, er frustrerende, siger Niels Peter Mikaelsen.

Kunuk Albrechtsen: 

- Hvad synes du om dokumentaren "Grønlands hvide guld" om Ivittuut?

- Jeg synes, arbejdet er virkelig godt, og jeg synes, at det er rigtig godt, at de har undersøgt økonomien i det grundigt. Det berører mig lidt, hvordan folk i Arsuk blev behandlet dårligt i starten derovre, siger Kunuk Albrechtsen.

- Da de forlod stedet, skulle de have gjort noget helt andet. Vi i Arsuk tænker ofte på de efterlade havnefaciliteter og bygninger. Som tak kunne de have givet os faciliteterne, da de ikke skulle bruge dem mere. 

- Hvordan føler du efter at have set dokumentaren?

- Jeg har tænkt over det i lang tid og har haft stor lyst til at tale om dokumentaren, men har ikke haft nogen at tale med om min viden om Ivittuut. Det er meget skuffende, at mange danske forskere vurderer dokumentaren som ubrugelig. Det er de faktiske forhold. 400 mia. kroner blev hentet som værdier af danskerne, det skal vi ikke bare begrave i fortiden.

- Hvordan påvirkede dokumentaren dig?

- Det føles uretfærdigt. De penge kunne være brugt i Arsuk og i resten af Grønland. Jeg synes, dokumentaren burde fortsættes med at diskutere det store affald og forurening derovre. Der er affald, der er lagt på havbunden og som er gravet ned i jorden efter minens lukning. Jeg synes, at konsekvenserne også bør undersøges, og ikke kun økonomien, siger han.

Pavia Mikaelsen:

- Dokumentaren ”Grønlands hvide guld” hvordan opfatter du den? 

- Kort sagt blev jeg overrasket, da vi selvfølgelig ikke tidligere har hørt noget om økonomien i minedriften. Heller ikke i Ivittuulersaarut blev vi informeret om, hvor stor en profit der kunne være. Vi antog bare, at der dengang var et godt overskud, da mange skibe blev lastet med mineraler. Først med dokumentaren forstod vi, hvor mange penge der var tale om, siger Pavia Mikaelsen.

- Hvordan følte du efter at have set dokumentaren?

- Dokumentaren er flot lavet. Selvfølgelig bliver jeg rørt, og som en borger i bygden var det meget rørende at se. Vi har tidligere hørt, at en skibslast kunne dække omkostninger for et helt år, og det sætter dokumentaren på spidsen. Det sætter flere tanker igang, siger han.

Cecilie Hansen:

- Dokumentarfilm ”Grønlands hvide guld” hvordan opfatter du den?

- På den ene side fint, på den anden side syne jeg der mangler noget. Det mangler, hvordan de grønlandske arbejdere blev behandlet, og hvor meget forurening der var. Da Ivittuut blev lukket, blev bilerne efterladt, og mange ting blev til affald. Disse kunne have været til gavn for bygden.

- Hvordan følte du dig efter at have set dokumentarfilmen?

- Det gjorde mig vred. Det var godt lavet, men vred blev jeg, fordi det, vi ved, er endnu værre. Det, vi altid hører, er, at vi, der bor i Grønland, ”bare er en udgift” næsten hver dag høre vi snak om bloktilskud. At vi bare får uden at give tilbage. Vi hører sjældent om, hvad Grønland bidrager med, og det viser dokumentaren om Ivittuut, fortæller Cecilie Hansen.

Verner Hansen:

- Dokumentarfilm ”Grønlands hvide guld” hvordan opfatter du den?

- Jeg er delvist tilfreds med undersøgelsen, men den kunne have været mere omfattende, da det næsten kun er økonomien, der bliver diskuteret. De dårlige og gode sider i minedriften kunne blive diskuteret mere.

- Hvordan følte du efter at have set dokumentaren?

- Dengang i 60'erne arbejdede jeg i Ivittuut som tjener. Grønlændere måtte ikke arbejde som arbejdere, kun som kiffaq. Dengang vidste vi ikke, om det var til gavn for vores land. At høre og se det var både vredesfremkaldende og rørende. Det giver forståelse for, hvordan tingene var.

- Hvordan påvirkede dokumentaren dig?

- Det var meget overraskende at forstå, at det ikke gav nogen fordel for bygden. Det er også overraskende hvor mange penge, minen havde sat gang i omløb, siger Verner Hansen.