Bardella kandiderer til premierministerpost

Marine Le Pen og Jordan Bardella på scenen til National Samlings valgfest ved søndagens EU-valg.
Offentliggjort

Det bliver 28-årige Jordan Bardella, der bliver det yderliggående højreparti National Samlings (RN) kandidat som premierminister ved parlamentsvalget i Frankrig.

Det fortæller vicepartileder for National Samling Sebastien Chenu ifølge det franske nyhedsbureau AFP.

Bardella blev fungerende formand for partiet i 2021 og blev formelt valgt til posten i 2022. Han var desuden partiets spidskandidat ved det netop afviklede valg til Europa-Parlamentet.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, opløste søndag aften det franske parlament og udskrev valg i Frankrig. 

Det gjorde han, efter det stod klart, at præsidentens midterparti, Renaissance, led et markant nederlag til National Samling.

/ritzau/AFP

Powered by Labrador CMS