Bølgerne gik højt, da Aqqaluaq B. Egede (IA) pludselig kom under verbal beskydning under spørgetimen i Inatsisartut.
Normalt er de seancer fredsommelige, på kanten til det søvndyssende. Men nu da valget nærmer sig, er tonen skærpet. Kampvognene køres i stilling.
Bølgerne gik højt, da Aqqaluaq B. Egede (IA) pludselig kom under verbal beskydning under spørgetimen i Inatsisartut.
Normalt er de seancer fredsommelige, på kanten til det søvndyssende. Men nu da valget nærmer sig, er tonen skærpet. Kampvognene køres i stilling.
Demokraternes Anna Wangenheim gjorde fra salen opmærksom på, at det hårdt trængte børneområde har været udsat for en politisk zigzagkurs hen over valgperioden. På de snart fire år har der været en rekordagtig udskiftning på naalakkersuisoq-posten.
- IA har brugt som valgflæsk, at man ville have stor fokus på børnenes tarv. Men med alle de udskiftninger på børneområdet har der været så mange forskellige retninger – fra højre til venstre, sagde hun.
Hvad med dig selv?
Efter valget i 2021 blev Eqaluk Høegh (IA) »børnenes minister«, men han stoppede pludseligt, hvorefter Mimi Karlsen (IA) tog over som kortvarig vikar, inden Paneeraq Olsen (Naleraq) mere permanent blev installeret på posten. Hun røg ud, da Naleraq blev udskiftet med Siumut i koalitionen i 2022, hvorefter ansvaret atter landede hos Mimi Karlsen. Godt et års tid senere blev hun afløst af den erfarne Aqqaluaq B. Egede, som siden juni 2023 har haft ansvaret for børn, unge, uddannelse, kultur, idræt og kirke.
Aqqaluaq tog til genmæle overfor Wangenheim ved at minde om, at en af udskiftningerne skyldtes en sygemelding, og at der kan opstå »komplicerede forhold«, som nødvendiggør en ændring på en post.
- Det bør man ikke tage op politisk på denne måde, sagde han til Wangenheim og indflettede en mere direkte, personlig kommentar:
- Da du var naalakkersuisoq for sundhed, blev alting så også fikset på sundhedsområdet? Nej, sådan var det ikke, sagde han og tilføjede:
- Naalakkersuisoq kan ikke ordne alting selv. Men vores opgave er at arbejde målrettet på, at forholdene bliver forbedret. Selv om der har været udskiftninger, har vi stadig udført vores arbejde grundigt.
Anna Wangenheim returnerede bolden, så snart hun fik taletid igen:
- Som medlemmer af Inatsisartut er det vores pligt at være kritiske overfor Naalakkersuisut. Derfor bliver jeg meget betænkelig over din respons. Det virker som om, at mine muligheder for at stille spørgsmål skal indskrænkes, sagde hun og fortsatte:
- Vores parti har aldrig haft flertal, men har måttet forhandle sig frem. Modsat sidder IA på den største magt. Derfor spørger jeg, om det virkelig er på sin plads, at man melder ud, at man vil vægte børn og unge højt – og så ender med så mange udskiftninger på netop den post?
- Jeg har ikke sagt noget krænkende. Jeg nævner de faktuelle forhold. Men det er voldsomt, at du får det til at lyde som om, at vi ikke har gjort noget på børneområdet. For det har vi! svarede Aqqaluaq B. Egede.
Grønlandske anbringelser
Spørgetimen kom også til at handle om en af tidens mest følsomme emner, anbringelser af børn. Flere spørgsmål kredsede om, hvad Naalakkersuisut har tænkt sig at gøre for at mindske antallet af grønlandske børn, der fjernes fra deres forældre i Danmark.
Aqqaluaq opremsede de kontakter til Statsministeriet, der har været foretaget siden 2023, og han understregede, at »Naalakkersuisut ikke accepterer den måde, tingene foregår på i Danmark«.
- Det er korrekt, at den danske regering har afsat midler til området på deres finanslov, og derfor regnede vi også med, at arbejdet var påbegyndt, lød det fra en skuffet Aqqaluaq.
Et højt antal anbringelser af børn er et kritisk område – også i Grønland, påpegede flere af spørgerne. I dag bor 750-800 børn uden deres forældre i Grønland. 400 af dem i plejefamilier, og resten i døgninstitutioner.
- Vi har udfordringer med at forberede nogle til forældrerollen. Hvad vil man fra Naalakkersuisuts side gøre for at hjælpe den gruppe, som ikke har de fulde forældre-kompetencer, spurgte Najaaraq Møller fra Siumut.
Ifølge Aqqaluaq skal indsatserne være mangesidet, ikke mindst forebyggelse er vigtigt. Men han opfordrer også til en form for mentalitetsændring:
- Vi skal holde op med at tro, at det kun er Naalakkersuisut, som skal udføre den opgave. Det er samfundet, forældrene selv og folk i forældrenes nærmiljø, som er grundlaget for det gode forældreskab. Det handler om, at alle tager medansvar.
Også Karl Tobiassen fra Siumut kom på banen.
- Det er vigtigt, at antallet af anbringelser ikke stiger herhjemme. Socialstyrelsen rejser rundt på kysten, men hvad vil I ellers gøre ekstraordinært, spurgte han.
- Jeg er i dialog med kommunerne, hele tiden faktisk. Det handler om at se på, hvilke muligheder der er for at yde støtte til forældrene, også i den øvrige familie. I stedet for at fjerne barnet fra hele familien, sagde Aqqaluaq B. Egede.
Politikerne erkender, at det ofte er en nødvendig beslutning for barnets sikkerhed og trivsel at gennemføre anbringelser, og at plejefamilier og institutions-personale gør sig umage med at skabe trygge rammer. Men det ændrer ikke på, at barnet savner sine relationer.
- Vi skal finde så smertefrie løsninger som muligt. Det handler også om tidlig indsats. Vi har afsat 6 millioner kroner til at styrke området.
