Båd i brand – politiet søger vidner
Natten til onsdag blev politiet og brandvæsenet kaldt ud til en brand i en båd på land.
Foto: Leiff Josefsen
Politiet modtog natten til onsdag kl. 00.19 anmeldelse om brand i en båd på land i Nuuk.
Politiet har mistanke om, at branden er påsat, fortæller vagtchef Jørgen Madsen til Sermitsiaq.
Båden er oplagt på en bådplads ved den gamle Nuuk Imeq-bygning, og politiet og brandvæsenet har været ude på stedet, hvor branden blev slukket.
Båden beskrives som en hvid båd med en påhængsmotor af mærket Suzuki med 140 hestekræfter. Båden har naturligvis taget skade af branden, men den er ikke udbrændt, fortæller vagtchefen.
Politiet efterlyser både ejeren af båden samt eventuelle vidner, som har oplysninger, der kan være med til at opklare branden.
- Hvis man har set noget mistænkeligt, må man gerne henvende sig til politiet, siger Jørgen Madsen.
Politiet kan træffes på 70 14 48.