Avalak indleder samarbejde med USA

Foreningen for de studerende i Danmark, Avalak, vil nu finde ud af hvordan grønlandske studerende i Grønland og i Danmark kan udnytte Igaliku-aftalens muligheder bedre.

Mødet mellem USA's repræsentant Mark Draper (tv) og Avalaks bestyrelse. Foto: Avalak
Offentliggjort

På baggrund af Igaliku-aftalen, som blev underskrevet i 2004 af Hjemmestyret, Danmark og USA, vil Avalak nu finde ud af hvordan de studerende - i både Grønland og i Danmark, kan gøre bedre brug af de muligheder, som aftalen åbnede op for.

Avalaks bestyrelse har haft et indledende møder i København den 28. marts med political officer Mark Draper fra USA's ambassade.

Avalak skal i samarbejde med USA's ambassade prøve at finde konkrete projekter og lave en vejledning som vil kunne bruges af de grønlandske studerende, oplyser Avalaks formand Aqqaluk Petersen.

Å mødet deltig fra Avalaks hovedbestyrelse flg.: Rebekka Bisgaard, Mira Maria Kleist, Nuka Qupanuk Egede, Bjork Lange Kristensen, Gerth P. Olsen, Aqqaluk Petersen og Hans Peter Berthelsen.

Joint Committee-samarbejdet mellem Grønland, USA og Danmark udsprang af Igaliku-aftalen, der blev underskrevet i 2004 af den amerikanske udenrigsminister Colin Powell, den danske udenrigsminister Per Stig Møller og daværende Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggende Josef Motzfeldt.

Joint Committee har 3 arbejdsgrupper: Uddannelse og kultur, videnskab, sundhed, teknologi og miljø samt handel og turisme.

Du kan se hvem der sidder i hovedbestyrelsen for Avalak her.

Powered by Labrador CMS