Atassut Ungdom: Kommunalt nikotinforbud er formynderi
Formanden for Atassuts Ungdomsorganisation, Angutinnguaq Schmidt, kritiserer skarpt Qaqqata Kommunias nylige beslutning om at forbyde brugen af snus på arbejdspladsen. Forbuddet, som blev vedtaget af kommunalbestyrelsen, er en udvidelse af det allerede eksisterende rygeforbud i arbejdstiden, men ifølge Angutinnguaq Schmidt går beslutningen for langt og truer medarbejdernes personlige frihed.
- Jeg vil opfordre kommunalbestyrelsen til at revurdere dette forbud mod snus og nikotinprodukter på arbejdspladsen og i stedet fokusere på løsninger, der respekterer individets ret til at træffe deres egne sundhedsvalg, siger Angutinnguaq Schmidt, der er formand for Atassuts Ungdomsorganisation.
Privatfoto
Hvis du er ansat i Qeqqata Kommunia må du ikke ryge cigaretter, bruge snus eller bruge noget andet form for nikotin under pausen i arbejdstiden.
Forbuddet er en udvidelse af et rygeforbud i arbejdstiden, som kommunen
har haft siden 2022
Formanden for Atassuts Ungdomsorganisation skriver, at han forstår fuldt ud begrundelsen for et rygeforbud på arbejdspladsen. Men mener, at snusforbuddet i Qeqqata Kommunia går for langt.
- Når det kommer til snus, synes jeg, vi krydser en grænse. At bruge snus er en personlig beslutning, der kun påvirker brugeren selv. Derfor mener jeg ikke, at det er Qaqqata Kommunias eller nogen anden arbejdsgivers opgave at træffe den slags beslutninger på medarbejdernes vegne, skriver Angutinnguaq Schmindt.
Hvor går grænsen?
Angutinnguaq Schmidt rejser desuden spørgsmålet om, hvor grænsen går for den type indgreb i de ansattes privatliv:
- Vil kommunen også begynde at diktere, hvor sund en madpakke de ansatte skal have med? Eller om de må drikke sukkerholdige drikke til frokost? Denne form for indgriben i de ansattes personlige valg er et skråplan, vi bør undgå.
Formanden anerkender, at beslutningen blev vedtaget med støtte fra Atassut-medlemmer i Qaqqata Kommunia, men understreger, at Atassuts Ungdomsorganisation har en klar holdning imod forbuddet.
- Revurdér beslutningen!
Han opfordrer derfor kommunalbestyrelsen til at revurdere beslutningen og i stedet fokusere på løsninger, der respekterer medarbejdernes ret til selv at træffe personlige sundhedsvalg.
- Jeg vil opfordre
kommunalbestyrelsen til at revurdere dette forbud mod snus og nikotinprodukter
på arbejdspladsen og i stedet fokusere på løsninger, der respekterer individets
ret til at træffe deres egne sundhedsvalg, siger Angutinnguaq Schmidt, der er formanden for Atassuts Ungdomsorganisation.
Qeqqata Kommunia har oplyst, at forbuddet mod nikotinprodukter er en del af kommunens overordnede strategi for at reducere synligheden af rygning for børn og unge. Allerede i november 2021 vedtog kommunalbestyrelsen en politik om røgfrie kommunale institutioner, der trådte i kraft 1. maj 2022.
Tiltagene er iværksat for at skabe sundere miljøer og forebygge, at børn og unge begynder at ryge eller bruge nikotinprodukter.