Atassut får ikke sin folkeafstemning

Det var en skuffet og kortfattet Atassut-formand Aqqalu C. Jerimiassen, som tirsdag den 28. maj på Inatsisartuts talerstol erkendte, at hans forslag om en vejledende folkeafstemning om ja eller nej til statsdannelse og selvstændighed er overhalet indenom af Lovudvalgets forslag om en kommission til aktivering af § 21 i selvstyreloven. (En paragraf som igangsætter forhandlinger mellem regeringen og Naalakkersuisut om gennemførelse af selvstændighed i Grønland).

Kommissionen, som foreslået af Siumuts Kuno Fencker, skal på plads i løbet af efteråret med arbejdsstart 1. januar 2025. Og så giver det ingen mening at spørge vælgerne ved forårets Inatsisartut-valg, som foreslået af Aqqalu C. Jerimiassen, om selvstændighedsprocessen skal sættes i gang eller ej. Til den tid vil selvstændighedstoget allerede være afgået.

– Selvstændighedsfantasterne tør ikke møde vælgerne, siger en skuffet Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

Kuno Fencker afviser kritikken.

– Forhandlingerne mellem Grønland og Danmark om statsdannelse og selvstændighed kan ende med alt fra rigsfællesskabets bevarelse til 100 procent alene om alting. Vælgerne i stemmeboksen skal vide præcis, hvad de stemmer om. Og det er der ingen, som ved, så længe § 21 ikke er aktiveret. Derfor skal vi ikke holde folkeafstemning om forhandlingsstart, men om forhandlingsresultat, siger Kuno Fencker til Sermitsiaq.

Aqqalu C. Jerimiassen er ikke overbevist.

– Det er alt for nemt at score billige points på statsdannelse og selvstændighed, og endnu en kommission betyder blot, at vi også til næste Inatsisartut-valg får serveret den samme omgang populistisk valgspæk som ved de seneste mange valg, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Naalakkersuisut underkendt

Der forelå to ændringsforslag ved slutningen af selvstændighedsdebatten i sidste uge.

1) Naalakkersuisoq for selvstændighed og udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt, Siumut, lover en juridisk redegørelse over aktiveringen af § 21, som skal afleveres under efterårssamlingen.

2) Lovudvalget kræver en kommission etableret med det formål at aktivere § 21 + en kort redegørelse, som skal afleveres umiddelbart inden efterårssamlingens start.

Når der foreligger to ændringsforslag, stemmer Inatsisartut først om det mest vidtgående forslag. Bliver det vedtaget, bortfalder det andet ændringsforslag. Ved afstemningen i salen kom Lovudvalgets ændringsforslag først til afstemning, fordi det er mere vidtgående end Vivian Motzfeldts ændringsforslag. Mødelederen Mette Arqe-Hammeken belærte Inatsisartut:

– De to ændringsforslag udelukker hinanden. Hvis I stemmer ja til Lovudvalgets ændringsforslag, så bortfalder Vivian Motzfeldts ændringsforslag. Har alle forstået det?

Det havde Siumut, IA og Demokraterne, som stemte ja til Lovudvalgets ændringsforslag, mens Atassut og Naleraq undlod at stemme.

Og dermed bortfaldt Vivian Motzfeldts ændringsforslag uden at komme til afstemning.

Det er usædvanligt, at Naalakkersuisut i et højtprofileret spørgsmål kommer i mindretal i Inatsisartut, fordi koalitionen har flertal begge steder.

Men Inatsisartut er Naalakkersuisuts arbejdsgiver, og Vivian Motzfeldt lover at levere både en redegørelse og en kommission som beskrevet i Lovudvalgets ændringsforslag.

Men det sker næppe med hendes gode vilje.

Vivian Motzfeldt støtter Atassuts forslag om en vejledende folkeafstemning før forhandlingsstart, så Naalakkersuisut står med så stærk et folkeligt mandat som muligt i forhandlingerne med den danske regering om Grønlands selvstændighed.

Vivian Motzfeldt henviser til erfaringerne fra Færøerne.

Ved lagtingsvalget i 1998 opnåede selvstændighedspartierne flertal, og uden at spørge vælgerne til råds aktiverede lagmand Anfinn Kallsberg den tilsvarende § 21 i den færøske selvstyrelov. Forhandlingerne mellem Færøerne og Danmark løb ud i sandet, og uden aftale, ingen folkeafstemning.

Vivian Motzfeldt advarer mod at ende i samme situation i Grønland.

Erfaringerne fra Færøerne viser, at der kun er et skud i bøssen for hver generation.

Valg til januar

Ifølge Aqqalu C. Jerimiassen skulle den principielle folkeafstemning om ja eller nej til selvstændighed holdes samtidigt med næste Inatsisartut-valg for at spare penge.

Vi gik til valg 6. april 2021, og næste valg finder sted senest april 2025. Hvis det da ikke bliver udskrevet valg i utide. Valgtrommerne er allerede begyndt at buldre, og Demokraatits formand Jens-Frederik Nielsen kræver et hurtigt valg.

– Hvornår bliver der valg?

– Jeg vurderer, at Naalakkersuisut først vil have finansloven for 2025 på plads, men så er vi tæt på julemåneden december. Et godt bud på en valgdato er en gang i januar 2025, siger Aqqalu C. Jerimiassen til Sermitsiaq.

Uanset antallet af folkeafstemninger om selvstændighed foregår der allerede i dag en skarp debat om valgretten. Naleraqs formand Pele Broberg taler for et Inuit-register, som også får betydning for valgretten. Vivian Motzfeldt taler for et skærpet tilknytningskrav til Grønland, hvor de gældende krav ved Inatsisartut-valg er 18 år, dansk statsborgerskab og mindst seks måneder ophold i Grønland.

– Hvem må stemmer ved en folkeafstemning om selvstændighed?

– Det må alle vælgere, som i dag har stemmeret ved Inatsisartut-valget. Det vil være forskelsbehandling grænsende til racisme at udelukke folk, blot fordi de taler dansk. Vi skal samtidig huske på, at grønlandsksprogede kan rejse til Danmark og stemme ved Folketingsvalget dagen efter, siger Aqqalu C. Jerimiassen.