Under Skærpet tilsyn

Asii åbner lukket møde

Efter kritik ændrer borgmester Asii Chemnitz Narup det ekstraordinære kommunalbestyrelsesmøde i Kommuneqafik Sermersooq tirsdag den 25. marts til et åbent møde

Det ekstraordinære møde i Kommuneqarfiks Sermersooqs kommunalbestyrelse, 25. marts, flyttes til Venskabsalen i Katuaq
Offentliggjort

Allerede 10. marts indkaldte borgmester Asii Chemnitz Narup til et ekstraordinært kommunalbestyrelsesmøde, der skal holdes tirsdag 25. marts. Men i den indkaldelse var mødet lukket.

Læs: Ekstraordinært møde i Sermersooq

Fredag 14. marts bliver indkaldelsen gentaget i en såkaldt servicemeddelelse, men denne gang er mødet åbent for offentligheden, der foregår i Venskabssalen i Katuaq i Nuuk, da kommunalbestyrelsens normale mødelokale er ved at blive renoveret.

Tilsyneladende har borgmesteren lyttet til kritikken af, at det oprindeligt var planlagt til et lukket møde. Men at holde et åbent møde i Venskabssalen i Katuaq en tirsdag klokken 14.00 giver ikke ret mange borgere mulighed for at følge det.

Der vil kun være et punkt på dagsorden - skærpet tilsyn. Efter behandlingen af punktet har kommunalbestyrelsen mulighed at stille spørgsmål til direktionen. Denne del af mødet vil være lukket, fremgår det af servicemeddelelsen.

Powered by Labrador CMS