POLITI

Årsagen til branden i Kangerlussuaq endnu ikke opklaret

Den meget voldsomme brand i en bygning, som er delt i en butik og værksted i Kangerlussuaq, genantændte sig selv i løbet af natten, men blev slukket hurtigt igen af brandfolkene. Politiet arbejder stadig på at opklare årsagen til branden.

Fredag morgen udbrød der voldsom brand i Kangerlussuaq. Branden genantændte sig selv i løbet af natten til lørdag, men blev slukket hurtigt igen.
Offentliggjort

En bygning i Kangerlussuaq, der er delt i en butik og værksted brød ud i voldsom brand fredag morgen.

Vagtchef hos Grønlands Politi, Poul Kreutzmann fortæller at politiet stadig er i gang med at efterforske årsagen til branden. 

Han fortæller endvidere at branden genantændte sig selv i løbet af natten, men at den blev slukket hurtigt igen.

- Politiet har afskærmet brandområdet og vi beder folk i Kangerlussuaq om at respektere afskærmningen, da der stadig pågår efterforskning af årsagen til branden, siger vagtchef Poul Kreutzmann til Sermitsiaq.

På grund af den voldsomme brand måtte Air Greenland også melde ud til sine passagerer om  mindre forsinkelser i løbet af fredagen. 

- Det er ikke fordi selve lufthavnen har været berørt, men fordi lufthavnens brandfolk skulle lånes til at bekæmpe branden, og det er et krav at lufthavnens brandfolk skal være til rådighed, når trafikplanen afvikles, forklarer Grønlands Politis vagtchef Poul Kreutzmann.

Powered by Labrador CMS