Arktisk Kommandos skibe sejler igen
De to inspektionsskibe, Lauge Koch og Ejnar Mikkelsen, er igen klar til at sejle efter en længere periode i at have haft tekniske udfordringer, melder Arktisk Kommando.
Arktisk Kommandos to inspektionsskibe er nu klar til at sejle igen efter at have været udfordret teknisk i en længere periode.
Thomas Allan Jensen
Så er de to inspektionsskibe,
Lauge Koch og Ejnar Mikkelsen, klar til at sejle igen. Det melder Arktisk
Kommando på sin Facebook. De to skibe har i en længere periode ikke været
sejldygtige på grund af tekniske udfordringer.
-Arktisk Kommando
og vores samarbejdspartnere har i lang tid arbejdet benhårdt på at løse udfordringerne
på de to inspektionsfartøjer, og nu kan vi glæde os over, at de atter kan sejl
ud for at løse deres maritime opgaver.
-Det lange ophold
i Nuuk og processen med at få udbedret enhederne har stillet store krav til de berørte
besætninger. Der er fra deres side blevet demonstreret stor
omstillingsparathed, hvilket har været meget værdsat, siger kommandørkaptajn
Brian Jensen fra Arktisk Kommando.
Klar til at hæve
anker
- Jeg vil gerne
rette en særlig tak for stor forståelse og et rigtig godt samarbejde til Sikuki
Nuuk Harbour. Lokale reparatører og vores kolleger i blandt andet Forsvarsministeriets
Materiel- og Indkøbsstyrelse fortjener ligeledes anerkendelse for at have
knoklet med reparationerne. Jeg glæder mig nu over, at alle vores maritime
enheder patruljerer igen, kommandørkaptajnen.
De to inspektionsfartøjer blev i
midten af februar ramt af tekniske problemer, som førte til, at de måtte søge
havn. Dette fik chefen for Arktisk Kommando, generalmajor Søren Andersen, til
at omdisponere inspektionsskibet Hvidbjørnen fra Færøerne til Grønland.