Årets mest omdiskuterede lov til behandling i dag

Der er næppe nogen lov, der er blevet diskuteret lige så intenst i denne sæson, som forslaget til fiskeriloven. Kun alkoholloven kommer i nærheden.

Vil sprede de levende ressourcer
Det er en kendsgerning som også naalakkersuisoq for fiskeri og fangst, Karl-Kristian Kruse (S) har noteret sig.

- Den store debat om forslaget vidner om, at forslaget har stor betydning for det grønlandske fiskeri og samfundet generelt, og at der er flere forskellige meninger om, hvad der er vigtigst for det grønlandske fiskeri, skriver han i den fremlæggelsestale, som han vil holde senere i dag.

Fiskeriets aktører har lige siden sommeren været ude med en skarp kritik af forslaget. I en fælles front har GE, SIK og KNAPK anført, at forslaget vil blive dyrt for samfundet. Også finansdepartementet hat advaret om, at loven kan gå hen og blive en dyr fornøjelse.

Trods kritikken holder Karl-Kristian Kruse (S) dog fast i sin overordnede kurs.

- Naalakkersuisut ønsker med forslaget at medvirke til, at ejerskabet af ressourcerne spredes ud på flere hænder og derigennem modvirke en øget koncentration af samfundets ressourcer på få hænder, skriver han.

Koncentration af kvoter
Kruse ser forslaget som et opgør med de grønlandske ‘kvotekonger’. Blandt andet har det været muligt, at sikre sig kvoter ved et indirekte ejerskab igennem andre selskaber.

- Naalakkersuisut mener, at denne udvikling har været uhensigtsmæssig, da det har medført, at få aktører har opnået kontrol med en stor andel af kvoterne. Kvoteandelene er blevet koncentreret på for få hænder.

Fiskeriets aktører har argumenteret med, at de har investeret i tillid til, at de kan beholde de kvoter, som de har fået tildelt eller købt.

På den baggrund er der en risko for erstatningssager fra de store rederier. Det vurderer Copenhagen Economics i en eksperudtalelse, som departementet for fiskeri og fangst selv har bestilt.

Overgangsperiode på 10 år
Karl-Kristian Kruse gør opmærksom på, at de nuværende kvoteindhavere får tid til at tilpasse sig de nye tider.

- Forslaget indeholder derfor en bestemmelse, der giver de relevante aktører 10 år til at tilpasse sig de nye regler. Det vil sige, at forslaget har en overgangsperiode på 10 år. skriver han.

- Skulle det vise sig, at der opstår særlige situationer, hvor enkelte aktører ikke vil kunne tilpasse sig den nye regulering indenfor 10 år uden at lide unormalt store tab, så er der i forslaget indskrevet en mulighed for at give en dispensation i disse særlige situationer.