En ny bølge af affaldsproblemer har ramt Arctic Circle Trail, hvor turister og vandrere efterlader skrald og toiletpapir i naturen. Senest er et billede delt på Facebook, der viser store mængder affald ved hytten i Nerumaq.
- Jeg har lyst til at græde! Hvis du ikke kan tage dit skrald og toiletpapir med hjem, så er Arctic Circle Trail ikke for dig, skriver Lisa Germany, som er manager på Arctic Circle Trail i et opslag på sociale medier.
For at modvirke problemet og få vandrere til at tage mere ansvar for deres affald, planlægger Arctic Circle Trail at fjerne alle de blå skraldespande fra stien.
- Jeg har lyst til at græde! Hvis du ikke kan tage dit skrald og toiletpapir med hjem, så er Arctic Circle Trail ikke for dig, skriver Lisa Germany, som er manager på Arctic Circle Trail i et opslag på sociale medier.
Annonce
For at modvirke problemet og få vandrere til at tage mere ansvar for deres affald, planlægger Arctic Circle Trail at fjerne alle de blå skraldespande fra stien.
- Planen er at fjerne alle skraldespande og tønder fra hytterne denne vinter. Håbet er, at det vil tilskynde vandrere til at pakke deres affald ud med dem og ikke være dovne, siger Lisa Germany til Sermitsiaq.
Affaldsproblemet er især synligt i sommermånederne, da der i ikke er nogen affaldssamling omkring stien om sommeren.
Kommunen, som ejer og vedligeholder hytterne, står for indsamling af affald fra skraldespandene og toiletposerne om vinteren, men ressourcerne rækker ikke til sommerens stigende turistaktivitet.
Leave No Trace-principper
Trods opfordringer til ansvarlig adfærd fra Arctic Circle Trail, hvor der blandt andet informeres på hjemmesiden, i hytterne og via Facebook om Leave No Trace-principperne, er problemet med efterladt affald stadig udbredt.
- Vandrere opfordres kraftigt til at pakke alt affald, overskydende mad, gasdåser og brugt toiletpapir med sig hjem, opfordrer Lisa Germany.
Brug for finansiering
- Stien har desperat brug for en stor, dedikeret finansiering f.eks. fra kommunen eller årlig finansiering. For eksempel i form af et vedligeholdelsesgebyr for internationale vandrere, så vi kan rense stien i løbet af sommer og ordne op omkring hytterne til at begynde med, slutter Lisa Germany, der er manager for Arctic Circle Trail.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.