Arctic Circle Business skal have ny direktør

Direktør for Arctic Circle Business, Jesper Schrøder, fratræder sin stilling per 31. oktober 2024 efter knap fire år som direktør.

Direktør for Arctic Circle Business Jesper Schrøder: – Hvorfor skal Kangerlussuaq stilles så meget dårligere end andre beboede steder i Grønland

Mens der er sæson for rensdyrjagt, skal Arctic Circle Business på jagt efter en ny direktør.

Direktøren for Arctic Circle Business fratræder nemlig sin stilling:

- Regionen har nogle helt fantastiske muligheder, særligt, at forbinde privatliv og arbejdsliv, takket være de muligheder naturen giver via baglandet og fjordene. Vejen fra indlandsisen til kysten skaber en sund og unik udvikling for lokale og erhvervslivet, og forhåbentlig vil søvejen mellem Sisimiut, Maniitsoq og Nuuk også blive meget stærkere. Jeg er stolt over at have bidraget til den udvikling, siger Jesper Schrøder i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesleder Sofie Frydenrejn Johansen oplyser i en pressemeddelelse, at fratrædelsen er et ønsker fra Jespers side:

- Har gjort en forskel

- Fratrædelsen er et ønske fra Jespers side, grundet private forhold, som vi kun kan støtte ham i, selvom at det er med ærgrelse, at han nu forlader os. Jeg takker Jesper for hans dygtige og passionerede arbejde og de år, både som Destination Manager, men ikke mindst som direktør.

-  Han har gjort en forskel for Arctic Circle Business, fået os op på det niveau vi er i dag, i samarbejde med vores dygtige medarbejdere, samarbejdspartnere og medlemsvirksomhederne, siger bestyrelsesleder for Arctic Circle Business, Sofie Frydenrejn Johansen.

Jesper har været ansat i en periode, hvor vi som organisation, gennemgik corona pandemien, rapporten om Kangerlussuaqs fremtid, rapport om Arctic Circle Road, extreme skiftende vejrforhold som naturbrande, store mængder af uventet regn. 

Han har været med til at afholde turismestormøde i 2019, få Qulleq fablab til Sisimiut, flere kunstprojekter til regionen, markedsførings udvikling af regionen, testperioden for erhvervsfremmepuljen og udvikling af flere spændende forprojekter, som vi vil i de kommende år se, blive gennemført.

Stillingen som direktør for Arctic Circle Business vil blive slået op i den nærmeste fremtid.

Powered by Labrador CMS