Aqqaluaq lover at se på kritikpunkter om den kommende handicapstøttelov

Det seneste tal fra Grønlands statistik viser, at der var 1.131 borgere med handicap i Grønland i 2018.

Kommunerne har siden 2011 varetaget handicapforsorgen og siden 2012 har Grønland tilsluttet sig FN´s handicapkonvention. 

Fra landskassen bliver der brugt omkring 65 millioner kroner hvert år til handicapforsorgen (ca. 60 mio. kr.) samt til handicaptalsmanden (Lidt over 5 mio. kr.).

Det er rammerne i dag. Men Naalakkersuisut har sat sig for at give personer med handicaps bedre vilkår i en ny handicapstøttelov. Derfor har de i første omgang sendt et lovforslag i høring. 

Men på grund af massive protester, henholdsvis fra repræsentanter for personer med handicaps og ikke mindst de grønlandske kommuner, valgte Naalakkersuisut at gennemføre en supplerende høring med ændringer af det oprindelige lovforslag.

Nu er høringen tilendebragt, og der er stadig stor utilfredshed fra repræsentanterne. Utilfredsheden er så stor, at handicaptalsmanden og organisationer, der repræsenterer personer med handicaps har bedt om en time-out og bedt om at få fjernet forslaget til en ny handicapstøttelov ud af Inatsisartuts dagsorden under efterårssamlingen.

Fastholder at loven skal være færdig i denne valgperiode

Men Naalakkersuisoq for børn og unge, herunder også handicapområdet, Aqqaluaq Biilmann Egede (IA) understreger, at Naalakkersuisut ikke har ændret planer om at færdiggøre en ny handicapstøttelov i denne valgperiode. 

- Men der er meget kort tid til at valgperioden slutter, hvorfor haster det så meget for Naalakkersuisut at få vedtaget en ny lov?

- Vi laver ikke lov bare for at lave lov. Vores formål er at skabe gode og betryggende rammer for personer med handicaps. Det er bydende nødvendigt at have klare lovgivningsmæssige rammer for den gruppe borgere, og det vil vi levere inden valgperioden slutter, men der kan være tale om at vi indenfor tidsrammen kan rykke lidt på arbejdet. Vi vil meget gerne lytte til og inddrage parterne i sagen, men det er stadig vores mål at få vedtaget en ny lov, understreger Aqqaluaq Biilmann Egede.

Han understreger samtidig, at Naalakkersuisut og hans egen departement vil se på og vurdere hvorvidt der er grundlag for den enorme kritik der kommer fra de kommende brugere af den kommende lov.

Spørgsmålstegn ved om Grønland kan leve op til konventionen

Aqqaluaq Biilmann Egede stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor Grønland har så svært ved at leve op til handicapkonventionens bestemmelser:

- Grønland er fuldstændig anderledes i alle henseender i forhold til andre lande, der også har implementeret handicapkonventionen. Vi lever i små isolerede bosteder som er meget spredt. Vi kan eksempelvis ikke oprette 70 handicapinstitutioner. Infrastrukturen er fuldstændig anderledes og vi har så få varme hænder som kan give personer med handicaps omsorg. 

- Derfor er det nødvendigt at gennemgå konventionens artikler og få vurderet hvorvidt, vi er i stand til at leve op til de artikler, som handicaptalsmanden og repræsentanterne for personer med handicaps har kritiseret os for, slutter Naalakkersuisoq for børn og unge, Aqqaluaq Biilmann Egede (IA).