Uran-strid
Aqqaluaq: Ikke løb fra dine løgne, Doris
Urandebatten fortsætter mellem IA’s Aqqaluaq B. Egede og Siumuts Doris Jakobsen
- Doris Jakobsen, du skal ikke løbe væk fra dine løgne!
Sådan lyder overskriften på en pressemeddelelse fra medlem af Inatsisartut for Inuit Ataqatigiit Aqqaluaq B. Egede. Det sker i en meddelelse adresseret til Siumuts Doris Jakobsen, som både er medlem af Inatsisartut og folketingsmedlem.
Dermed fortsætter de to politikeres debat om uran.
For forståelsens skyld bringer redaktionen her hele Aqqaluaq B. Egedes debatindlæg:
Læs Aqqaluaq B. Egedes debatindlæg på grønlandsk i pdf-filen til højre for artiklen
’Jeg skal igen udtrykkeligt med dokumentation kommentere medlem af Inatsisartut, Siumut-medlemmet Doris Jakobsens meget fejlagtige fremsættelse om uran. For en uge siden skrev hun i det offentlige debatforum på internettet:
'Hvorfor skal man sige nej, når råstofferne i Grønland kun indeholder lidt over 0,003% uran? I andre lande overstiger den 80%. Hvorfor skal man sige nej, når asfalten i Danmark indeholder mere uran end vores, og at man ikke anser den som farlig? Du siger, at vidensundersøgelserne er mangelfulde, og når man siger det, så bør man have læst rapporter fra de seneste undersøgelser? Hvis I mangler viden, kan I læse om de seneste undersøgelser fra Grønland og Danmark…'
Doris Jakobsens udtalelse kan læses i hendes politiske portale på Facebook.
Jeg skal her, helt klart og uden tøven, klarlægge Doris Jakobsens fejltagelser. Vedkommende kan ikke se sine fejltagelser, og derfor har behov for forklaring. Og da hun ikke har forstået indholdet i hendes henviste rapporter, ser jeg nødsaget til at forklare hende, da hun gennem medierne beskylder mig som en fejltagen. Selvom jeg ikke vil optræde mig som en irettesætter overfor min kollega i Inatsisartut og medlemmet af Folketinget, er det efterhånden blevet nødvendig med en tydeliggørelse overfor hende.
Læs "Doris afviser beskyldninger om at lyve"
Det er nødvendigt at vide, hvad tallene vedrører
Indledningsvis skal jeg gøre det klart, at indholdet af uran i vores råstoffer ikke har været undersøgt. Derfor er det rigtigt, at indholdet af uran i vores råstoffer er lidt over 0,003%, som Doris siger. Det som Doris nok hentyder til er, at indholdet af uran i Kuannersuit, på nuværende tidspunkt, er registreret til at være 0,036%, hvor de tidligere registreringer indikerer et indhold på 0,0034%. Med andre ord, så er mængden af uran 360 ppm, iflg. den seneste rapport (altså, hvis du tager et tons stenart, så indeholder den 0,036% uran). Hvis man skal følge Doris’ opfattelse med et indhold på 0,003%, må det forstås som, at indholdet af uran kun er op til 30 ppm. Denne fejltagelse, selvom selve tallene virker småt, viser en absolut stor forskel på indholdet af uran, der gør indholdet mindre. Mon ikke det er et forsøg på at igangsætte et ivrigt ønske om produktion af uran.
De nævnte tal skal forstås således, at det er indholdet inden indholdet af råstoffet bliver videreforarbejdet. Disse tal viser mængden af uran. Tallene viser ikke, hvor stor en stråling af radioaktivitet der er fra uran i Kuannersuit, men hvor stor en mængde uran der er per tons.
Så kommer senariet om hvor meget uran man kan udvinde, hvis hele Kuannersuaq brydes. Det kommer selvfølgelig an på, hvor mange tons mineselskaberne agter at udvinde, som mål. Den hidtidige hensigt fra GME er, at der udvindes 600.000 tons uran. Således er det ikke realistisk, at mængden af uran kun er minimal.
Doris har åbenbart set en TV-udsendelse, hvor hun hentyder til, at indholdet af uran i andre lande er på over 80%. Det er rigtigt, men hendes fejl ligger her! Her er der tale om en frasorteret uran fra andre råstoffer, et produkt som kommer fra adskillelse fra andre arter. Med andre ord, et produkt som er fremstillet efter frasortering af andre mineraler (af mineraler uden radioaktivt indhold), til en hel mængde af uran. Doris fejler enormt meget, da hun sammenligner denne med vores ikke frasorterede uran fra vores råstoffer. Derfor har Kuannersuit det store potentiale i, at der kan skabes en produktion med højt procenttal.
Forvirringen er stadigvæk stor
Jeg er derfor enig med Doris i, når hun siger: ”Hvis I mangler viden, kan I læse om de seneste undersøgelser fra Grønland og Danmark…” Og jeg henviser disse til Doris. Men fakta er, at vi ikke kan vide alt om uran, ved at læse disse rapporter, som Doris omtaler. Derfor vil jeg råde Doris til, hvis hun vil, at tage sig sammen til at læse andre rapporter, for hendes bedre videns skyld. På den måde kan vi undgå folkevalgtes fejlagtige fremførelser.
Iver efter viden kan forhindre vores fejltagelser. Hvis vi skal foretage beslutninger ud fra et kendskab til en viden, skal vi ikke gøre det i hast. I hvert fald når det angår nul-tolerance og gælder en eventuel beslutning om uran. Vi kan jo se, at nogen af beslutningstagerne i det politiske forum, fortsat er misforstående om emnet. Det er heller ikke på sin plads, at lade en uvidende eller med meget begrænset kendskab til emnet, træffe beslutninger på vegne af befolkningen. Med det Naalakkersuisut vi har i dag, er jeg utryg ved situationen’, skriver Aqqaluaq B. Egede.
Læs Aqqaluaq B. Egedes debatindlæg på grønlandsk i pdf-filen til højre for artiklen