Aqqalu vil have hjembragt sine børn

Fra første dag et barn bliver anbragt uden for hjemmet i Grønland, arbejdes der på hjemgivelse. Det sker i et samarbejde mellem forældre, myndighedssagsbehandler og foranstaltningsområde.

En af de forældre, som har fået anbragt sine børn, men som kæmper med at få dem hjem igen, er Aqqalu. Det er mandens kaldenavn, da han ønsker at optræde anonymt i artiklen af hensyn til børnenes privatliv. Redaktionen er bekendt med Aqqalus fulde navn.

Aqqalu fortæller, at problemerne startede i 2018, da han fik sit tredje barn med sin tidligere samlever. Familien blev udfordret, da hun fik en fødselsdepression og ifølge Aqqalu blev indlagt. Aqqalu begyndte at tage sig af børnene, mens han arbejdede ved siden af. Det var dog ikke nemt, og efter flere dødsfald i den nærmeste familie krakelerede familiebilledet.

- Jeg kunne ikke vinde over alle de prøvelser, vi havde, og jeg blev nødt til at flytte. Men moren til mine børn sagde, at jeg stadig kunne bo i hendes lejlighed, og jeg sagde ja for at være i nærheden af mine børn, siger Aqqalu.

Men det gik ikke i længden, fortæller Aqqalu. Han begyndte at overveje, hvad der var bedst for hans i alt fire børn. Til sidst tog han en beslutning, som han kalder grim, men nødvendig.

- Jeg ville tage ansvar for børnene og gøre det, som jeg troede var det bedste for dem. Så bare for at de og jeg kunne komme væk fra det, der var dårligt, indleverede jeg mine børn til kommunen, og jeg blev hjemløs.

- Jeg har selv indleveret dem frem for at få dem frataget. Hvis vi fik dem frataget, ville vi ikke kunne se dem igen, siger Aqqalu.

Selv været anbragt

Siden 30. marts sidste år har han sovet i blokopgange, hos familiemedlemmer og for tiden oftest på et af Nuuks herberger. For nogle uger siden har han fået et malerarbejde og har samværsaftaler med sine børn, der bor på børnehjem i Nuuk og Sisimiut.

- Det er selvfølgelig psykisk hårdt. Der har været masser af tårer, især med tanke på mine børn og på den måde, vores liv har udviklet sig.

Aqqalu arbejder nu på at få sine børn hjem til sig. Han har en aftale med myndighederne om, at hvis han finder fast arbejde og bolig, kan hans børn komme og bo hos ham.

- Jeg har fået en ny chance. Nu er den store drøm at bo sammen med mine børn igen. De motiverer mig hver dag til at finde fast arbejde og blive ved, siger han.

Som barn blev Aqqalu, som han selv beskriver det, efterladt af sin mor, da hun gik med en ny kæreste. Han husker, at han blev afleveret et sted, mens hans mor og lillebror tog til heliporten i Aasiaat og fløj til Nuuk.

- Der er noget smerte, som jeg ikke vil videregive til mine børn. Det vil jeg ikke acceptere, for jeg er selv opvokset i et voldeligt hjem, hvor adoptivforældre slog og drak.

Han står i dag på venteliste til en bolig hos INI A/S og Iserit.

Sæt tidligere ind

Der er en tydelig sammenhæng mellem, at forældre, der selv har været anbragt som børn, senere i livet får deres egne børn anbragt uden for hjemmet.

Det fortæller Bonnie Jensen, som er lektor og centerleder for Children & Adolescent Research Environment (CARE) på Ilisimatusarfik.

Derudover ses en større grad af hjemløshed og andre sociale problemer blandt tidligere anbragte.

- De sidste tyve år har internationale studier peget på, at børn, der har været anbragt, ofte oplever sociale problematikker som hjemløshed, psykiske udfordringer, en højere risiko for at leve i fattigdom, misbrug og risikoen for selv at få deres børn anbragt, forklarer Bonnie Jensen.

Der findes ikke lignende studier om anbringelsesområdet i Grønland.

- Vi ved bare, at mennesker er mennesker, så det er ikke urimeligt at forvente, at situationen også ser sådan ud i Grønland. Jeg har talt med forstandere, der fortæller, at de har anden- og tredje-generations børnehjemsbørn, hvor de kender deres forældre og måske endda også deres bedsteforældre, siger Bonnie Jensen.

Naalakkersuisut fremlagde i 2022 en plan for at reducere antallet af børn, der bliver anbragt uden for hjemmet. Det skulle ske ved at sætte ind i familierne tidligere, gøre brug af lokale ressourcer og så vidt mulig undgå langvarige anbringelser.

Høje udgifter

Et centralt element i handlingsplanen "Bedre forebyggelse, færre anbringelser" er det tværgående partnerskabsprojekt mellem selvstyret og landets fem kommuner. I sidste uge skrev Sermitsiaq om to børnefamilier, der efter at have været hjemløse, i dag bor i kommunens botilbud Kuserneq i Nuuk. Begge familier arbejder på at få hjemgivet alle deres børn, som i øjeblikket bor på børnehjem.

Det er afgørende, at forældre til anbragte børn udvikler sig, før deres børn kan hjemgives. Det fremgår af et nyligt paragraf 37-svar fra naalakkersuisoq for børn Aqqaluaq B. Egede (IA) til Najaaraq Møller (S).

- Naalakkersuisut arbejder på at reducere antallet af anbringelser uden for hjemmet ved at forbedre kommunernes muligheder for at opspore mistrivsel tidligt, skabe mere sammenhængende og ensartede tilbud om familiebehandling og yde aflastning til udsatte familier, skriver Aqqaluaq B. Egede.

I 2022 havde kommunerne og selvstyret samlet 191,2 millioner kroner i udgifter til anbringelser på selvstyrets landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge. I dag er der 25 godkendte døgninstitutioner fordelt over hele landet.