Aqqalu C. Jerimiassen: USA kan spille en rolle i vores lands selvstændighed – hvis vi ønsker det

Donald Trump Jr. er i øjeblikket på et privat besøg i Nuuk, hvor han er blevet modtaget af en lokal som enhver anden turist. For Aqqalu C. Jerimiassen (A), medlem af Inatsisartut og Atassut-formand, er besøget en vigtig påmindelse om landets tiltrækningskraft og muligheder.

– Endnu en kommission betyder, at vi til næste Inatsisartut-valg får serveret det samme valgspæk som ved de seneste mange valg, siger Aqqalu C. Jerimiassen
– Endnu en kommission betyder, at vi til næste Inatsisartut-valg får serveret det samme valgspæk som ved de seneste mange valg, siger Aqqalu C. Jerimiassen
Offentliggjort

Donald Trump Jr., søn af kommende præsident Donald Trump, er i øjeblikket på besøg i Nuuk, hvor han blev budt velkommen af den lokale borger Jørgen Boassen, 50 år. 

Besøget er uofficielt, og Trump Jr. opholder sig i landet som turist, siger han.

- Det er stort, at han er på besøg, selvom han bare er en turist. Han viser interesse for vores land, og det viser, hvor interessant Grønland er. Vi har så mange muligheder, der kan udnyttes, siger Aqqalu C. Jerimiassen.

Ifølge formanden for Atassut kan besøget skabe opmærksomhed om de ressourcer og muligheder, vores land har:

- Nu er den danske regering endelig ved at vågne op. De er helt vildt oprørte. Besøg som det her kan være en vej til mere lighed og udvikling, som vi har kæmpet for i mange år, især når det kommer til ligeløn og bedre forhold for politiet og andre sektorer.

Vi skal byde fremtidige ledere velkommen

Aqqalu C. Jerimiassen mener, at Grønland bør holde døren åben for dialog og samarbejde – uanset hvem der banker på. 

Hvis Donald Trump en dag skulle på besøg som præsident, mener Aqqalu C. Jerimiassen, at han bør modtages med samme åbenhed:

- Vi skal ikke lede efter vores fjender, men finde dem, vi kan arbejde sammen med.

- Bare fordi det er Trump, skal vi ikke give ham en kold skulder. Grønland har brug for samarbejdspartnere.

USA kan spille en rolle i Grønlands selvstændighed – hvis vi ønsker det

I forbindelse med Donald Trump Jr.'s besøg i Nuuk har vi også spurgt Aqqalu C. Jerimiassen om, hvorvidt USA kan bidrage til Grønlands vej mod selvstændighed, og hvordan et sådan samarbejde kunne se ud.

Jerimiassen svarede:

- Hvis vi vil lade USA hjælpe, så kan vi lade dem. Hvis ikke, så ikke.

Powered by Labrador CMS