KOMMUNALVALG 2025
Aqqalu C. Jerimiassen går stadig efter borgmesterstolen
Koalitionsforhandlingerne er i gang. Atassut der fik to mandater er stadig med i forhandlingerne. Men formanden for Atassut, Aqqalu Clasen Jerimiassen fastholder at han går efter borgmesterposten i Avannaata Kommunia. Så noget tyder på at Atassut bliver koalitionens støtteparti, hvis partiet tager del i koalitionen.
Aqqalu C. Jerimiassen går stadig efter at blive borgmester i Avannaata Kommunia.
Foto: Oscar Scott Carl
Atassut er stadig med i koalitionsforhandlingerne.
Men formanden for Atassut, Aqqalu Jerimiassen bekræfter overfor Sermitsiaq at han stadig går efter borgmesterposten i Avannaata Kommunia.
Hvis han lykkes med at blive borgmester, så er der stor sandsynlighed for at Knud Kleemann kommer ind i Inatsisartut som hans suppleant.
Ud over Aqqalu Clasen Jerimiassen er Bentiaraq Ottosen også valgt ind i Inatsisartut på vegne af Atassut. Bentiaraq stiller også op til kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq.
Men skal du ikke være medlem af Naalakkersuisut, hvis Atassut indgår i den kommende koalition?
- Det får I at se, jeg kan ikke udtale mig om koalitionsforhandlingerne, men jeg kan bekræfte at jeg stadig går efter borgmesterposten i Avannaata Kommunia, svarer Aqqalu Clasen Jerimiassen til Sermitsiaq.
På sit seneste Facebookopslag fortæller Aqqalu C. Jeremiassen om hvordan han som borgmester vil sørge for at borgmesteren skal være synlig i hele Avannaata Kommunia.