it & sikkerhed

Apple nægter at åbne telefon efter IS-angreb

Har du en iPhone eller iPad, så er dit elektroniske privatliv velbevaret

Apple iPhone har en solid sikkerhedsmur indbygget
Offentliggjort

Sådan er det i hvert fald et stykke tid endnu.

For Apple har indledt et principielt slagsmål om netop dette med de amerikanske myndigheder i en sag hvor drabsmænd fra Islamisk Stat slog til i en by i Californien sidste år.

Apple nægter nu at levere en digital nøgle til FBI, så myndigheden kan tjekke indholdet på mistænktes smartphones.

Ligesom en låsesmed
Det svarer til, at politiet bad om at få lavet en universalnøgle, som man kan åbne alle huse med, vurderer selskabets direktør.

- I de forkerte hænder kan denne software - som ikke eksisterer i dag - potentielt låse enhver iPhone op, der er i nogens fysiske besiddelse, står der i en offentlig meddelelse fra Apples direktør, Tim Cook, som Politiken gengiver i dag.

Læs hos Politiken: Apple nægter at følge retsordre om at åbne iPhone fra IS-angreb

Han understreger, at en eftergivelse af FBI's krav vil få 'implikationer, der går langt ud over den konkrete sag'.

Stædigt selskab
FBI har givet en retsordre til Apple om, at it-selskabet skal åbne en iPhone, som FBI har konfiskeret under efterforskningen af skyderiet i San Bernardino i Californien i december, hvor 14 blev dræbt og 22 såret.

Den amerikanske elektronikgigant har tidligere afvist frivilligt at hjælpe politiet i lignende sager.

Læs: Google overhaler Apple som verdens mest værdifulde selskab

Læs: Apple Music bedst til grønlandsk musik

Powered by Labrador CMS