DØGNRAPPORT

Anmeldelse om fjeldklatrer og Trump-besøg

Tirsdag aften fik politiet flere anmeldelser om en nødstedt person på et fjeld ved Nuuk.

Grønlands Politi
Offentliggjort

Tirsdag var Nuuk på den anden ende, da Donald Trump Jr. besøgte hovedstaden.

Vagtchef hos Grønlands Politi, Poul Kreutzmann, fortæller onsdag morgen til Sermitsiaq, at beredskabet var forhøjet i byen på grund af den prominente gæst, der er søn og rådgiver til kommende præsident i USA, Donaldt Trump.

Besøget forløb dog uden nogen som helst problemer, fortæller vagtchefen.

Vagtchefen ønsker ikke at gå i detaljer om politiets forberedelser eller tiltag under besøget.

Fjeldklatrer gav anmeldelser

Udover Trump-besøget beretter vagtchefen om et roligt døgn for politiet. En klatrer på fjeldet Ukkusissaq ved Nuuk gav dog anledning til flere anmeldelser.

Flere borgere anmeldte nemlig, at en person var nødstedt på fjeldet tirsdag aften.

Vagtchefen fortæller, at en patrulje blev sendt til stedet, og betjentene fik kontakt til personen, som viste sig at være en klatrer, som var ok og ikke nødstedt.

Powered by Labrador CMS