Carsten
Egevang er taget til Saqqaq for med sit kamera at dokumentere brugen af
ammassaat.
Også i
sommeren 2023 var han i Ilulissat for at lære mere om ammassaat og fotografere, hvordan fisken
fanges, tørres og indgår i mad-traditioner.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Carsten
Egevang er taget til Saqqaq for med sit kamera at dokumentere brugen af
ammassaat.
Også i
sommeren 2023 var han i Ilulissat for at lære mere om ammassaat og fotografere, hvordan fisken
fanges, tørres og indgår i mad-traditioner.
Hans arbejde
er en del af AMMASSAK-projektet under Ilisimatusarfik med Aviaja Lyberth
Hauptmann som leder. Projektet handler om at oplyse om den kulturelle,
erhvervsmæssige og biologiske vigtighed, som ammassaat har, samt den
ernæringsmæssige værdi for befolkning og dyr. Det er således et kombineret
forsknings- og formidlingsprojekt.
Med sit kamera
vil Carsten Egevang dokumentere og formidle ammassaats betydning. Noget
nyt ved hans ophold i Saqqaq er, at han bruger drone til at optage
ammassaat-fangsten fra en helt ny vinkel.
Det giver et
nyt perspektiv på dette fiskeri, som har været vigtig for kultur og ernæring i
Grønland i århundreder, mener han.
På fiskeri med
Nikolaj
I sidste uge
var Carsten Egevang på ammassaat-fiskeri med Nikolaj Jensen fra Saqqaq. Og han
fortæller, at han mødte Nikolaj Jensen lidt ved et
tilfælde.
– Han var på vej ud of fiske
ammassaat, og jeg fik lov at hoppe med i jollen. Nikolaj er fisker, og
ammassaat’erne skal bruges til agn på langliner efter hellefisk.
Der er ikke ammassaat ved Saqqaq, så de
sejlede til nabo-bygden Qeqertaq længere inden i fjorden og nærmere den store
isbræ.
– Det var sidst på gyde-sæson, så det
var spørgsmålet, om vi overhoved kunne finde nogle fisk. Vi ledte noget tid,
hvor vi holdt øje med riderne (taateraat) i området. De afslører nemlig, hvor
fisken er. Der hvor de er tættest i flok, er ofte også der, hvor der findes
ammassaat.
– Da vi havde fundet et sted
med mange ammassaat hoppede vi land. Men fisken var for lang fra kysten til at
man kunne nå dem med nettet. Så brugte Nikolaj det velkendte trick med at hælde
en smule yoghurt i vandkanten. Yoghurten minder om hannernes sæd, og lokker
hunnerne tættere på. Efter 10 minutter kunne fiskeriet gå i gang. Med håndholdt
net fik Nikolaj hurtigt fyldt den medbragte fiskekasse, og turen gik hjemad mod
Saqqaq, fortæller Carsten Egevang.
På Facebook skrev Carsten Egevang den 30. juni:
”I dag har jeg været ude og fiske ammassaat med Nikolaj Jensen, som er fisker fra Saqqaq. Jeg satte dronen i luften for at prøve at få et
lidt anderledes perspektiv på ammassaat-fiskeri.
Sammen med mig og Nikolaj var i øvrigt tusinde rider
og 3-4 pukkelhvaler, der var ude i samme ærinde: at fange ammassaat”.
Tre kilometer line
Senere på dagen mødte Carsten Egevang Nikolaj
og hans makker Anton i havnen. De var i gang med at sætte agn på langlinens kroge.
– De fisker med mere end tre
kilometer line, så det temmelig tidskrævende at udstyre hver enkelt krog med en
halv ammassaat. Maddingen skal helt være frisk for at fange godt, påpeger
Carsten Egevang.
– Næste dag fik jeg lov at
komme med ud på hellefisk-fiskeri. Jeg kunne med egne øjne (og kamera)
dokumentere, at ammassaat’erne, vi fangede, havde virket. Omkring 700 kilogram
hellefisk blev hevet op fra 600 meters dybde.
Se mere om AMMASSAK-projektet HER.