Hot
Aleqa vil til at sælge uran
- Grønland vil i nær fremtid ligge på en top-10 blandt verdens uran-eksportører, siger Aleqa Hammond, formand for Naalakkersuisut
Selv om ophævelsen af nultolerancen over for uran stadig er til debat, så sagde Aleqa Hammond, formand for Naalakkersuisut, i sin åbningstale ved Arctic Circle konferencen, der holdes i Islands hovedstad Reykjavik i denne weekend, at hun vil til at sælge uran.
- I ikke en så fjern fremtid vil Grønland blive en betydelig uraneksportør - potentielt blandt verdens top-10 eller muligvis top-5 eksportører af uran. Kernekraft er en af de reelle muligheder til rådighed, hvis vi skal tackle de globale klimaforandringer i dag. Samtidig er det også vigtigt, at vi står sammen og bruger vores Arktiske oplevelser til at inddrage den brede offentlighed i en diskussion om konsekvenserne af den menneskeskabte globale opvarmning, sagde Aleqa Hammond, og pointerede, at det er:
- Vores samlede ansvar som folkevalgte i de Arktiske lande at træffe de nødvendige beslutninger, mens der stadig er tid. Grønland opnåede i 2009 selvstyre inden for Kongeriget Danmark, hvilket blandt andet anerkender, at det grønlandske folk er et folk i henhold til Folkeretten, og at Grønland derfor har en uomtvistelig ret til selvbestemmelse, sagde hun, men gjorde dog opmærksom på, at Grønland ifølge selvstyreaftalen ikke har kompetencen til selvstyre indenfor sikkerheds- og forsvarspolitikken.
Læs også: Arctic Circle er i gang
- Grønland er derfor i dag i den unikke position at være den eneste oprindelige folk i Arktis, der har sin egen regering, der har en anerkendt og aftalt ret til uafhængighed. Som følge af selvstyreaftalen kan Grønland overtagelse kompetencen på de fleste områder. Dog ikke på sikkerheds- og forsvarspolitikken, sagde Aleqa Hammond.
Du kan læse hele hendes tale her