Aleqa Hammond er tilbage i Siumut

Efter opfordringer fra Siumuts formand og partiets hovedbestyrelsen er Aleqa Hammond tilbage i sit gamle parti, Siumut. Det oplyser hun på Facebook.

Offentliggjort

Aleqa Hammond er tilbage i sit gamle parti. Dette oplyser hun på de sociale medier.

- Efter henvendelser fra Siumuts formand og derefter fra hovedbestyrelsen gik jeg tilbage til Siumut i går, skriver Aleqa Hammond på sin Facebook profil.

Aleqa Hammond blev ekskluderet fra Siumut i 2016, da hun gentagne gange havde misbrugt offentlige midler. Det var den daværende formand for Siumut, Kim Kielsen som besluttede at få hende ud af partiet.

Aleqa Hammond fortsatte som løsgænger og stillede op til Inatsisartut-valget i 2018 for Nunatta Qitornai, som blev stiftet af et andet tidligere Siumut-medlem Vittus Qujaukitsoq. Der opnåede hun 698 personlige stemmer.

Til valget den 16. april fik hun 278 personlige stemmer.

Powered by Labrador CMS