Annonce
Akkari retter skarp kritik mod imamer
I en kronik på den arabisksprogede danske netavis Akhbar.dk, skriver den tidligere imam, Ahmed Akkari, at han er flyttet til Grønland for at komme væk fra, hvad han kalder hykleriske islamister, der bruger Muhamedkrisen til at opnå status, skriver dr.dk.

- Det ser vidst ud til, at der er nogen, der har udnyttet det her fedt til at få skabt sig en eller anden plads et eller andet sted. Eller i hvert fald tænke mere personligt end alment. Og det kan jeg ikke leve med, eller holde mund omkring, siger Ahmed Akkari på P1 Morgen.
Annonce
Han anklager de unavngivne imamer for at have brugt, og fortsat bruge de 12 tegninger til egen vinding.
- På den måde har de ført den gruppe, de repræsenterer bag lyset, men også fået skabt sig gode kontakter. Om det er her eller der, med folk i Danmark eller udenfor, siger Ahmed Akkari på P1 Morgen.
Han forklarer, at han håber at kronikken vil få muslimer i Danmark til at opdage at deres ledere har en skjult dagsorden.