Aki-Matilda: Vi vil ikke være amerikanere eller danskere, men hvad vil vi så?

Torsdag i sidste uge var der møde i Udenrigspolitisk Nævn i Folketinget, hvor statsminister Mette Frederiksen orienterede om hendes telefonsamtale med Donald Trump. Samtalen fandt sted onsdag.

Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) deltog i mødet. Hun understreger, at mødet blev holdt under skærpet fortrolighed, og at hun intet kan fortælle fra mødet, men at hun godt kan komme med sin generelle vurdering af situationen.

Først og fremmest er det vigtigt at forholde sig til de konkrete udmeldinger fra amerikanerne, lyder det fra politikeren:

- Der er jo ikke en officiel dialog eller et konkret tilbud fra USA lige nu. Jeg synes, det er vigtigt, vi forholder os præcist til de ting, der bliver sagt, siger hun og retter en kritik mod især den danske presse:

- Mange sensationsoverskrifter

- Der bliver skabt mange sensationsoverskrifter for tiden specielt i danske medier, hvor der skabes mere utryghed end nødvendigt.

- Der er også mange fra Grønland, der ikke er vant til den enorme opmærksomhed. Vi har været mere vant til at være mere isolerede og væk fra det hele, lyder vurderingen fra Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun mener, at det er vigtigt at minde om, at USA altid har haft stor interesse i Grønland, og at der sker en eskalering militært over hele verden lige nu.

- Det er vigtigt at vide, at der her er noget der sker i hele verden. Når jeg ser det der sker for Grønland lige nu er det ikke så stor en overraskelse, siger hun og fortsætter:

- Det er meget op til os at handle på en måde, der sikrer Grønlands interesser, og at den grønlandske befolkning bliver husket i det her.

Hvad vil vi så?

Politikeren siger videre, at hun er helt enig i, at det er meget vigtigt at stå sammen, men det er også vigtigt ikke kun at tale om de ting, som Grønland ikke vil være med til:

- Det bliver meget; Vi vil ikke være amerikanere, vi vil ikke være danskere, vi er ikke en handelsvare - godt, fint, men hvad vil vi så?

- Sådan sikrer vi at repræsentere de grønlandske borgere og rent faktisk sikre en tryghed og sikkerhed til vores befolkning, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Hun understreger, at det ikke er en kritik af linjen fra Naalakkersuisut, men mere et håb om at der også kommer udmeldinger om konkrete løsninger.

Bør deltage mere i internationale sammenslutninger

Hun ønsker ikke at afsløre sine konkrete bud, men øget grønlandsk samarbejde med Nato, Arktisk Råd, EU, Nordisk Råd og andre multilaterale organisationer står højt på politikerens liste over ting, der skal overvejes:

- Jeg kan godt forstå, at mange bliver bekymrede for stormagternes ageren. Så er det vigtigt, at vi ikke går på kompromis med vores sikkerhed. Og sandheden er, at det er USA der i høj grad har sikret Grønland.

- Vi kan sagtens samarbejde med store aktører uden at gå i kompromis med vores selvsbestemmelse, men så skal vi have flere venner, der kan bakke os op i alle led og kanter, derfor er det vigtigt, at vi kan åbne op for andre multinationale interessenter. Som Nato, og selvstændig mulighed for at agere i Nordisk Råd og EU, og mere, siger hun.

Vil have bekymring fjernet fra ligningen

For at skabe sammenhængskraft i Kongeriget, ser politikeren statsdannelse som løsningen:

- Det er så vigtigt at kunne samarbejde med eksempelvis Danmark på en måde, hvor vi ikke konstant skal være bekymrede for at en statsminister som Mette Frederiksen skiftes ud med et blåt parti, der har sagt, at vi fjerner selvstyreloven og i skal have mindre ret til selvbestemmelse. Det skader sammenhængskraften.

- I stedet for selvstændighed er vigtigt at tale om statsdannelse. Hvis Danmark vil, kan man lave et fællesskab i stedet for et Kongerige. Men så er det ikke kun Danmark, der har VETO ret over Grønland, Danmark skal også kunne afgive suverænitet for noget større sammen - så det bliver tre ligeværdige stater, der samarbejder.

- Men lige nu er ovenstående bekymring en realitet. Den skal fjernes fra ligningen, før vi kan få et stærkere samarbejde.