Aki-Matilda i omstridt tale: Forskel i retssikkerheden er dybt problematisk

Torsdag aften skete en opsigtsvækkende begivenhed i Folketinget, da Aki-Matilda Høegh-Dam (S) gik på talerstolen og holdt sin tale udelukkende på grønlandsk.

Politikeren havde på forhånd meddelt, at hun ikke ville lave dobbelt arbejde ved også at holde talen på dansk, hvilket der var givet ekstra taletid til.

Hendes tale er oversat og uddelt til folketingsmedlemmer. Men da talen er på grønlandsk, havde Præsidiet i Folketinget besluttet, at folketingsmedlemmer ikke kunne stille spørgsmål til politikeren.

Retssikkerhed udfordret

Selve talen handlede i høj grad om, at retssikkerheden for grønlandske borgere er for skrøbelig i forhold til resten af rigsfællesskabet. 

Hertil bruger Aki-Matilda Høegh-Dam flere historiske eksempler til at underbygge problemstillingen:

- Juridisk faderløse, berørte kvinder under spiralsagen, børn der blev tvangsadopteret og eksperimentbørnene blev ikke beskyttet. Der var ingen retssikkerhed for dem, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Samtidig påpeger hun, at de danske mænd, der fik børn med grønlandske kvinder, de læger, der satte prævention på kvinderne, og de adoptivforældre, der tog grønlandske børn, var beskyttet af loven.

- Forskellen er, at dem, der ikke blev beskyttet, de var grønlændere. De var inuit. Og dem, der blev beskyttet var danskere. Forskelligheder behøver ikke være et problem. Men det bliver et problem, når retssikkerheden ikke er det samme. Det bliver problematisk, når loven ikke er ens for alle, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Stadig store udfordringer

En undersøgelse, Advokatrådet har fået lavet, viser, at der er behov for 34 mio. kr. årligt udover de allerede eksisterende bevillinger fra staten for, at retssikkerheden i Grønland kan komme op på det et tilfredsstillende niveau.

Folketingsmedlemmet understreger, at der stadig er flere ting indenfor retssikkerheden, der bør rettes op på, den dag i dag.

- Det skal ikke være sådan, at en grønlandsk mand skal vente fem år på at få sin sag prøvet i retten, for så blot at finde ud af, at han alligevel ikke skal få en foranstaltning. Det har også personlige konsekvenser for en person at skulle vente så længe.

- Der er stadig behov for, at vilkår for politiet, dommere og jurister bliver forbedret i Grønland, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.

Aki-Matilda Høegh-Dam understreger, at forskelle ikke behøver at være dårligt, men at forskellighed ikke skal stoppe mulighed for lige vilkår.

Søren Gade: Det vidste Aki godt 

Efter talen måtte Aki-Matilda Høegh forlade talerstolen på foranledning af Folketingets formand Søren Gade, der altså gjorde alvor af beslutningen om, at der ikke måtte stilles spørgsmål.

- Man kan jo ikke debattere en tale, så det giver mening for dem, der sidder og ser fjernsyn, og tilhørende i Folketinget, hvis ikke også talen er fremført på dansk. Og det vidste Aki godt, for det har jeg svaret Aki på et spørgsmål helt tilbage i november 2023, siger Søren Gade til DR.dk om konflikten.