Aki-Matilda Høegh-Dam: - Jeg føler mig hjemme hos Naleraq
Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har meldt sig ind i partiet Naleraq og stiller op til det kommende Inatsisartutvalg. Det bekræfter hun i et interview med Sermitsiaq. Efter længere overvejelser følte hun sig hjemme i partiet og besluttede sig for at skifte.
Aki-Matilda Høegh-Dam føler sig hjemme i partiet Naleraq. Hun meldte sig ud af Siumut efter flere års medlemskab og har brugt weekenden til at tænke grundigt på sine næste politiske skridt.
Foto: Leiff Josefsen
- Da jeg kom ind til partikontoret, følte jeg den følelse, som jeg har savnet i lang tid. Det er som at komme hjem, fortæller Aki-Matilda Høegh-Dam, der har skiftet sit bagland fra partiet Siumut med Naleraq.
- Den følelse, jeg savnede er ikke forsvundet. Den er der endnu hos Naleraq. Derfor var jeg ikke længere i tvivl og meldte mig ind.
Samtidig med at folketingsmedlemmet melder ind i Naleraq har hun annonceret sin kandidatur til valg til Inatsisartut. Hun fortæller, at hun nu ser frem til at arbejde med Naleraq for Grønlands selvstændighed.
Der er valg til Inatsisartut 11. marts 2025.
Følte sig alene i Folketinget
Aki-Matilda Høegh-Dam, der har repræsenteret Siumut i Folketinget, har tidligere talt om at føle sig alene og manglede støtte i sit arbejde.
- Jeg har opnået meget, selvom jeg følte mig alene og manglede støtte. Gad vide, hvor meget jeg nu kan opnå med følelsen af ikke at være alene og samtidig får støtte, siger hun til Sermitsiaq.
Selvom hun skifter parti, fastholder hun sine politiske mål: at arbejde for Grønlands statsdannelse og vise omverdenen, at Grønland kan tage ansvar for sig selv.
På trods af partiskiftet har Aki-Matilda Høegh-Dam ikke umiddelbart planer om at trække sig fra Folketinget.
- Jeg vil først gøre mit arbejde færdig før jeg trækker mig fra Folketinget. Mit forslag om socialområdet skal førstebehandles den 28. februar, og jeg vil færdiggøre det, siger hun.
Der er folketingsvalg i 2026.