Med
flere nye grønlandske AI-maskinoversættelser er oversættere, også her i
nærværende mediehus, begyndt at arbejde på nye måder. I mange år har det ikke
været muligt at oversætte grønlandske tekster, men takket være AI, også kaldet
kunstig intelligens, er maskinoversættelse nu blevet en realitet.
På Ilisimatusarfik er de også
opmærksomme på de nye muligheder, som AI giver. På uddannelsen for oversættelse
og tolkning arbejder de med at indarbejde disse muligheder i undervisningen.
Det fortæller Laila Hedegaard Pedersen, der er afdelingsleder på Afdeling for
Oversættelse og Tolkning på Ilisimatusarfik.
Med
flere nye grønlandske AI-maskinoversættelser er oversættere, også her i
nærværende mediehus, begyndt at arbejde på nye måder. I mange år har det ikke
været muligt at oversætte grønlandske tekster, men takket være AI, også kaldet
kunstig intelligens, er maskinoversættelse nu blevet en realitet.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
På Ilisimatusarfik er de også
opmærksomme på de nye muligheder, som AI giver. På uddannelsen for oversættelse
og tolkning arbejder de med at indarbejde disse muligheder i undervisningen.
Det fortæller Laila Hedegaard Pedersen, der er afdelingsleder på Afdeling for
Oversættelse og Tolkning på Ilisimatusarfik.
- Vi har netop lavet en ny
studieordning, hvor vi har inkorporeret nogle undervisningsgange, som
indeholder AI og oversættelse, siger Laila Hedegaard Pedersen.
Erfaringerne med AI viser, at
udviklingen går hurtigt. For bare få måneder siden kunne OpenAI’s chatbot
ChatGPT ikke oversætte tekster til grønlandsk. Det kan den i vist omfang i dag,
fortæller Laila Hedegaard Pedersen.
- Det er imponerende og helt
sikkert noget, vi på uddannelsen skal have øje på. Men det er stadig svært at
sige, hvordan vi skal bruge AI, fordi det netop stadig er så nyt. Den udvikling
skal man altid igennem, når man skal lære et nyt håndværk.
Vær kritisk
Foreningen for akademiske
tolke og oversættere i Grønland, Oqalutsit Nutserisullu Ilinniagartuut
Peqatigiiffiat (ONIP), har i et læserindlæg udtrykt både begejstring
og en bekymring over de nye AI-maskinoversættelser. AI kan ifølge ONIP ikke tage højde for kulturelle kontekster i sprog
og sproglige kontekster, og understreger,
at maskinoversættelser ikke bør bruges ukritisk.
- Der bør altid
være professionelle, uddannede oversættere tilknyttet oversættelse af vigtige
dokumenter og kommunikation, skriver foreningen.
På Ilisimatusarfik undervises de studerende i at være kritiske
over for deres kilder og tekster. Det
samme vil gøre sig
gældende for brugen af AI og andre maskinoversættelsesværktøjer.
- Jeg er enig i, at AI som
redskab i oversættelsesarbejde kan være en stor hjælp, men også, at alle
oversættelser bør kvalitetssikres, ganske som man bør gøre, når det er en oversætter, der
har forestået oversættelsen, eller når der er anvendt oversættelseshukommelser
og så videre. Man skal jo
huske på, at systemerne ikke er bedre end de input, de får.
AI er kommet for
at blive her, og Grønland er nødt til at forholde os til det. Sådan lød det fra
styrelseschef i Digitaliseringsstyrelsen, Katrine H. Nathanielsen, under
Økonomisk Råds seminar i Nuuk, der i år satte skarpt på generativ, kunstig
intelligens samt de potentialer og konsekvenser, teknologien medfølger i det
grønlandske samfund.
- Det
tenderer faktisk til grov tjenesteforsømmelse ikke at forholde sig AI, for det
er sådan virkeligheden er. Det er der, der er penge og besparelser at hente og stor
udvikling, så vi skal forholde os til AI, sagde Katrine H. Nathanielsen.
Stort behov for oversættere
og tolke
I januar lancerede
Mediehuset Sermitsiaq en ny AI-oversætter, Nutserisoq, der kan oversætte begge
veje mellem grønlandsk og dansk. Det er AI-konsulenthuset Mediacatch, der har
udviklet algoritmen på baggrund af over 20.000 artikler fra mediehuset.
Ilisimatusarfik abonnerer på
maskinoversætteren, men netop fordi den er fodret med journalistiske artikler,
er den til tider begrænset, når det gælder akademiske tekster.
- Vi skal være kritiske over
for oversættelser, og det gælder også, når der har været et menneske bag dem.
Det samme gælder her; når vi oversætter akademisk, skal vi være kritiske over
for kilderne. Nutserisoq er god til artikler, men til faglig og specifik tekst
mangler den stadig data, fortæller Laila Hedegaard Pedersen.
Ilisimatusarfik uddanner i gennemsnit en
håndfuld oversættere og tolke hvert år. De studerende er ofte garanteret et job
efter endt uddannelse, fortæller Laila Hedegaard Pedersen.
- Vores studerende
får ikke lov til at gå ledige særlig længe, og de bliver faktisk fastansat et
sted, inden de har afsluttet studiet. Det vidner jo om et kæmpe behov for
oversættere og tolke i Grønland.
Her kan AI-oversættelser gøre en positiv
forskel, da de giver mulighed for at kunne producere mere på kortere tid.
- Man har brugt
oversættelseshukommelser og databaser i mange år, blandt andet i selvstyret.
Det har medført en øget produktivitet i et arbejdsområde, hvor jeg ser, at det
kan være svært at følge med arbejdsopgaverne. Nye redskaber som AI kan både
højne kvaliteten og øge produktiviteten, siger Laila Hedegaard Pedersen.
Fokus bliver ifølge afdelingslederen på,
hvordan redskaberne bruges, og at de bruges rigtigt.
- Man skal hele tiden
overveje: Hvordan var det godt? Hvordan var det ikke godt? Man skal kunne
overskue, når det går galt, og når sproget udvikler sig.