Agathe Fontain: Vi tager for let på aborter

- Aborttallet er alt, alt for højt. Og jeg synes befolkningen bør snakke mere om, hvorfor det er sådan, siger Agathe Fontain, Naalakkersuisoq for Sundhed (IA).

Som mange af hendes forgængere på posten anser Agathe Fontain de omkring 850 årlige aborter i Grønland for at være for mange. Konkret betyder det nuværende antal svangerskabsafbrydelser, at alle kvinder i Grønland gennem livet får udført 2,1 abort.

Naalakkersuisoq anfører, at de fleste kvinder og mennesker generelt gerne vil passe på sig selv på alle måder hele tiden.

Derfor undrer det hende, at flere alligevel vælger at få foretaget adskillige aborter gennem livet. For der er både risiko for at blive steril og nogle kvinder oplever også at få psykiske problemer efterfølgende.

- At få foretaget flere aborter i løbet af livet er ikke at passe på sig selv. I hvert fald i de fleste tilfælde, siger Agathe Fontain, idet hun anerkender, at man kan være uheldig, hvorfor abort er en udvej.

Forældrerollen

Forældrene spiller en vigtig rolle, i Naalakkersuisoqs øjne, for at piger – og drenge – lærer at passe på sig selv og undgå uønskede graviditeter.

Kvinderne er i udgangspunktet måske nok dem, der mest konkret mærker konsekvenserne i form af graviditet og fødsel.

Men, fremhæver Agathe Fontain, der er også følger for mændene, som kan blive pålagt at skulle betale underholdsbidrag (A-bidrag) til børn. Hvilket et anseeligt antal mænd ikke formår, hvis man skal dømme ud fra de flere hundrede millioner, som kommunerne hvert år må punge ud med på mændenes vegne.

- Både piger og drenge skal opdrages til at passe på sig selv, siger Naalakkersuisoq.

- Hvorfor er det egentligt et problem med omkring 850 aborter om året?

- Vi vil jo gerne være flere. Befolkningen skal helst vokse. Og alle børn skal være ønskede og have en god opvækst. Så vi opfostrer sunde og stærke mennesker, siger Agathe Fontain.

Hun peger også på, at det belaster sundhedsvæsenet at foretage de mange aborter.

- Har vi færre, får vores travle læger mere tid til andet, måske mere forebyggende arbejde på området, anfører Agathe Fontain.

I 00’erne var hun også ansvarlig Naalakkersuisoq for sundhedsområdet. På det tidspunkt var der omkring 900 årlige svangerskabsafbrydelser.

Det var samtidig i den periode, at folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, der blev vedtaget i 2006 af Inatsisartut (dav. Landstinget, red.), og som havde det konkrete mål at halvere aborttallet inden år 2012.

En målsætning, der viste sig ikke at holde stik.

- Så hvad skal man så gøre?

- Jeg tænker, at det er i hjemmet, man skal snakke mere om det. For politikere og det faglige sundhedspersonale ønsker det nedbragt. Det er som om, man mangler hjemmet som en del af det forebyggende arbejde – i samarbejde med skolen, siger naalakkersuisoq og tilføjer:

- Der er brug for en holdningsændring. At man tager et personligt ansvar for, hvordan man undgår det (uønsket graviditet, red.) og ikke bare tænker ”nå, jeg kan jo altid bare få en abort.”

Agathe Fontain mener, at vi skal tale meget mere om det, end vi gør i dag.

- Det er egentligt meget alvorligt. Vi tager nok lidt for let på det, siger hun og nævner et eksempel på en kvinde, der har fået flere end fem aborter.

Brugerbetaling

Tilbage i 00’erne opstod der debat om brugerbetaling for aborter.

Det var daværende medlem af Inatsisartut, Malik Berthelsen (S), der i 2009 prikkede hul på en ømtålelig diskussion ved at spørge Selvstyret om udgifterne til aborter. De blev anslået til at udgøre omkring fem millioner kroner årligt.

Året efter stillede han et forslag, der ville pålægge Naalakkersuisut at indføre en delvis brugerbetaling på mellem 1.500 - 2.000 kroner per svangerskabsafbrydelse.

Forslaget blev skudt ned af et bredt flertal, inklusive Naalakkersuisut der bestod af Inuit Ataqatigiit, Demokraterne samt Kattusseqatigiit Partiiat:

”Naalakkersiusut er af den holdning, at brugerbetaling skaber ulig adgang til sundhedsvæsenets ydelser for befolkningen. En holdning, der understøttes af forskning på området,” lød det blandt andet fra Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain under andenbehandlingen.

Og i dag, 15 år efter, er hun af samme holdning.

- Det blev ikke anbefalet af særligt mange, heller ikke fagfolk. Også fordi administrationen ville blive alt for stor. Hvis nu ikke folk betalte, skulle man så starte inkassovirksomhed? påpeger Naalakkersuisoq.

Agathe Fontain, der er fra 1951, var selv 24 år, da loven om fri abort blev indført i Grønland i 1975. Hun husker ikke, at der i den forbindelse var voldsom debat i samfundet over, at kvinder fik større mulighed for at afbryde deres graviditet.

- Det var jo dengang meget almindeligt at have mange søskende. Ofte mellem seks og 10. Jeg tror egentlig, at muligheden var kærkommen, siger hun i dag.

- Har holdningen til at få foretaget abort ændret sig, siden din ungdom?

- Det synes jeg egentlig ikke, når jeg tænker over det. Men dengang var familien mere omkring, altså bedsteforældrene, til at passe børnene. I dag er det jo anderledes, siger Agathe Fontain.

Hjemtagelsen af abortlov

Som AG fortalte i sidste uge, er arbejdet med at få den snart 50 år gamle lov om fri abort overført til Grønland nu igangsat, efter at have ligget i dvale siden 2019.

Naalakkersuisoq betoner, at det er vigtigt, at Grønland hjemtager lovgivningen på abortområdet.

- Hvorfor er det først nu, det sker?

- Vi har en prioriteringsliste over lovgivningsarbejdet. Og jeg synes, det er en vigtig del at få det hjemtaget. Når man selv har ansvaret for det, vil man gerne gøre mere ved det, siger hun.

Regeringen og Folketinget vedtog i foråret, at det bliver muligt at få en abort frem til den 18. uge og ikke som i dag 12. svangerskabsuge. Desuden skal 15-17-årige ikke længere have deres forældres samtykke til at få afbrudt graviditeten.

Endnu har Naalakkersuisoq for Sundhed ikke selv taget stilling til, om det samme bør gælde for kvinder i Grønland.

Men hun understreger, at når loven engang bliver grønlandsk ansvar, er det op til befolkningen og beslutningstagerne at drøfte grundigt, hvorvidt abortloven skal opdateres, som det er sket i Danmark i år.

- Debatten skal være seriøs og meget grundig under høringen af et eventuelt forslag om at opdatere loven, siger Agathe Fontain.