Den danske regering har meldt ud, at de på
finansloven vil afsætte 140 millioner kroner i perioden 2025-28 til en ny
sundhedspulje i Grønland. Beløbet kommer ikke ud af det blå, men er et resultat
af en længere forhandling mellem den danske indenrigs- og sundhedsminister
Sophie Løhde (V) og både daværende og nuværende naalakkersuisoq for sundhed.
Visiteret til Danmark Tilbage i april 2023 holdt daværende naalakkersuisoq for børn, unge, familier
og sundhed, Mimi Karlsen (IA) møde med Sophie Løhde, hvor de talte om de
patienter, der sendes til behandling i Danmark. Efterfølgende sagde Mimi
Karlsen til Sermitsiaq, at hun havde anmodet om, at man fra dansk side
overvejede at afholde udgifterne for de borgere, der af sundhedsvæsenet blev
visiteret til Danmark for at modtage en sundhedsydelse.
Den danske regering har meldt ud, at de på
finansloven vil afsætte 140 millioner kroner i perioden 2025-28 til en ny
sundhedspulje i Grønland. Beløbet kommer ikke ud af det blå, men er et resultat
af en længere forhandling mellem den danske indenrigs- og sundhedsminister
Sophie Løhde (V) og både daværende og nuværende naalakkersuisoq for sundhed.
Visiteret til Danmark Tilbage i april 2023 holdt daværende naalakkersuisoq for børn, unge, familier
og sundhed, Mimi Karlsen (IA) møde med Sophie Løhde, hvor de talte om de
patienter, der sendes til behandling i Danmark. Efterfølgende sagde Mimi
Karlsen til Sermitsiaq, at hun havde anmodet om, at man fra dansk side
overvejede at afholde udgifterne for de borgere, der af sundhedsvæsenet blev
visiteret til Danmark for at modtage en sundhedsydelse.
Hver gang en borger sendes til behandling i Danmark, så sendes der en regning
tilbage til Grønland, og det løb i 2023 op i 138 millioner kroner. Hvis Danmark
afholdt de udgifter i stedet for at sende fakturaer videre til Grønland, så
ville det frigøre penge andre steder i det pressede sundhedsvæsen. Det samme
har medlem af Folketinget Aaja Chemnitz flere gange italesat i folketingssalen,
hvor hun også har appelleret til, at samarbejdet mellem Grønland og Danmark på
sundhedsområdet blev intensiveres.
Administrativ byrde
Agathe Fontain synes, det var et spændende
forslag, og hun valgte derfor at følge op på sagen, da hun blev udpeget til
naalakkersuisoq for sundhed, efter at Mimi Karlsen havde trukket sig for at
blive formand for Inatsisartut i september 2023.
– Når vi sender patienter til behandling
på Rigshospitalet, så følger der et stort administrativt arbejde med. For hver
gang, der tages en blodprøve eller udføres en undersøgelse, så skal
Rigshospitalet skrive en faktura, som de så skal sende til sundhedsvæsenet i
Grønland. Det giver en stor administrationsbyrde både i Danmark og i Grønland,
og det går i nogle tilfælde også udover patienterne, da de skal have godkendt deres
forløb og prisen, før behandlingen sættes i gang. Så på den måde sker det, at
patienterne må vente på nogle administrative processer. Og det er vi ikke glade
for. Hvis vi kan undgå, at der skal sendes fakturaerne mellem Rigshospitalet og
sundhedsvæsenet i Grønland, så sparer vi på administrationen samtidig med at vi
sikrer patienterne en hurtigere og bedre behandling.
– Jeg holdt ret hurtigt i forløbet et
møde med Sophie Løhde, men det var svært at få et klart svar. Vi rykkede flere
gange både på politisk niveau og på embedsmandsniveau. Og vi inviterede også
Sophie Løhde her til Grønland. Hun skulle egentlig være kommet i april 2024,
men det blev rykket først til juni og så til september, men vi venter stadig på
hende. Vi vil meget gerne vise hende, hvorfor det grønlandske sundhedsvæsen er så
dyrt at drive. Når hun kommer vil vi selvfølgelig også benytte lejligheden til at
fortælle mere om, hvordan de 140 millioner kroner konkret skal bruges på at
lette de administrative opgaver og løfte behandlingen af patienter i Danmark,
siger Agathe Fontain.
– Når vi sidder rundt om bordet sammen, så skal vi have alle de
administrative processer frem i lyset. Hvordan foregår det i dag, og hvordan
kunne vi tilrettelægge bedre behandlingsforløb fremadrettet.
Stærkere og sundere borgere
Ifølge Agathe Fontain har Naalakkersuisut ikke
stået med hatten i hånden over for Danmark, men derimod haft et klart ønske om
at smidiggøre nogle processer til glæde for patienterne, og hun afviser
kritikken fra blandt andet tidligere distrikts- og regionslæge i Tasiilaq, Hans
Chr. Florian, der i sidste uges avis kaldte det ”ynkeligt, at de grønlandske
politikere ikke selv kan eller vil prioritere sundhedsvæsenet højt nok”, og at
det var en ”falliterklæring at tage imod den håndsrækning fra Danmark, specielt
hvis man ønsker at være herre i eget hus”.
– Kan vi gøre noget i dag, så folk
bliver mindre syge og vores udgifter bliver færre, så er vi da godt på vej til
selvstændighed. Vi arbejder hver dag for at understøtte borgerne, så de bliver
stærkere og sundere.
Investering i sundhed
Faktum er dog, at der investeres mindre i
sundhed i Grønland end i Danmark målt i kroner per indbygger.
– Det er korrekt, at vi bruger færre penge per
borger på sundhed, end man gør i Danmark. Og selvom der er en forventning i
befolkningen om, at de kan få samme behandlingsmuligheder som i Danmark, så er
der færre penge at gøre godt med. Dertil oplever vi, at priserne på medicin
stiger i disse år. Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Departement for Sundhed i Grønland skal
sammen udarbejde de konkrete rammer for den nye sundhedspulje, der forventes at
være etableret fra 2025.
