Afstemning: Er der brug for nye partier?

Det er to partier i hver sin ende af det politiske spektrum, der nu er på vej.

På den ene side er der partiet, der formentlig kommer til at hedde 'Nunatta Qitornai', som Vittus Qujaukitsoq står bag. Partiet er ved at samle underskrifter for at blive klar, til at opstille ved valget.

På den anden side arbejder Michael Rosing sammen med andre på et parti, som han i høj grad ser som et tilbud til de dansktalende grønlændere.

Forskellen på de to partier er iøjnefaldende. Vittus Qujaukitsoq ønsker en hurtig løsrivelse og en skarp linje overfor Danmark. Michael Rosing derimod ønsker at bevare rigsfællesskabet.

Nunatta Qitornai henvender sig således i høj grad til de vælgere, der ikke kan se sig selv i Kim Kielsens kompromissøgende linje, når det gælder spørgsmålet om selvstændighed.

Michael Rosings projekt henvender sig på den anden side til de vælgere, der måtte føle, at de ingen stemme har i et Inatsisartut, hvor alle partier i større eller mindre grad bakker op om kursen mod selvstændighed.

Lykkedes det begge partier at komme ind, og kan Atassut genvinde pladser i Inatsisartut, så vil der næste år ved denne tid, sidde syv partier i tinget.

Men hvad mener du? Er der plads til de nye partier i det politiske landskab?