Omkring 40-50 er samlet i Ilimatusarfik, hvor undervisere, nuværende og tidligere journaliststuderende og familie er samlet for at sige farvel til Naja Paulsen. Rummet var fyldt med glæde, nostalgi og følelsen af en æra, der har nået sin ende.
- Naja har været en stor del af hverdagen på Ilisimatusarfik i mange år, og hun har været med til at uddanne mange af landets journalister, siger Anemette Nyborg Lauritsen, institutleder for Instituttet for Samfund, Økonomi og Journalistik.

Journalistikkens vogter
Naja Paulsen, der beskrives af sine kollegaer, blandt andet som dronningen af Grønlands journalistik, en fantastisk afdelingsleder, der kæmper for sin afdeling og sine studerende som en anden løvemor takker også for de mange år, der er gået.
- Det har i mange år været en kæmpe arbejdsglæde at være her sammen med mine kollegaer. Der er mange anekdoter fra den første år i 2007, da vi flyttede til Ilimmarfik indtil i dag. Vi har været sammen i medgang og modgang. Tusind tak for årene her, siger en glad Naja Paulsen til afskedsreceptionen, der fandt sted den 18. juni.
Charlotte Juul Sørensen, studieadjunkt i afdelingen for journalistik holder også en lille tale til Naja Paulsen og takker hende for samarbejdet.
- Du værner om afdelingen for journalistik med næb og klør, som en løvemor. Du passer også på dine medarbejdere. Du kender jo alle de studerede, hvor meget eksamen de mangler, du kender alle dem der har været igennem systemet, du ved jo hvor de er, hvor mange børn de har, du kan bare det hele. Du er afdelingens historie, journalistikkens historie, og den skal vi så prøve og bære videre, siger Charlotte Juul Sørensen.