Japan forbereder sig på mulige voldsomme aktioner i kølvandet på Justitsministeriets beslutning om udlevering af hvalaktivisten Paul Watson. Beslutningen falder formentlig inden næste uges retsmøde.
Paul Watson efter det seneste retsmøde i Retten i Grønland, der forlængede hans tilbageholdelse frem til den 18. december. Grønlands Landsret har efterfølgende stadfæstet beslutningen.Foto: Leiff Josefsen
Inge s. Rasmussenjournalist
Offentliggjort
Ikke uventet stadfæstede
Grønlands Landsret i sidste uge Retten i Grønlands beslutning om at
tilbageholde Paul Watson frem til 18. december.
Og på nuværende
tidspunkt, hvor fremtiden for Watson formentlig afgøres denne uge af
Justitsministeriet i Danmark, rapporterer japanske medier om en vis bekymring for
”mulige ekstreme forstyrrelser i japansk farvand af Watsons tilhængere, også
selv om han ikke selv tager direkte del i aktionen,” oplyser Minori Takahashi,
gæsteforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), med autonomi
og hvalfangstpolitik som forskningsområder.
Ikke uventet stadfæstede
Grønlands Landsret i sidste uge Retten i Grønlands beslutning om at
tilbageholde Paul Watson frem til 18. december.
Annonce
Og på nuværende
tidspunkt, hvor fremtiden for Watson formentlig afgøres denne uge af
Justitsministeriet i Danmark, rapporterer japanske medier om en vis bekymring for
”mulige ekstreme forstyrrelser i japansk farvand af Watsons tilhængere, også
selv om han ikke selv tager direkte del i aktionen,” oplyser Minori Takahashi,
gæsteforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), med autonomi
og hvalfangstpolitik som forskningsområder.
AG er tyet til den
japanske forsker for et bud på, hvordan Watsons tilbageholdelse bliver opfattet
i Japan.
Han fortæller, at
japanske medier har dækket sagen, til en start med breaking news om Watsons
arrestation i Grønland og derefter opfølgende historier om af hans forlængede
tilbageholdelse. Men ikke nogen selvstændige vinkler eller historier udover
det.
- De fleste historier er
baseret på telegrammer fra udenlandske nyhedsbureauer oversat til japansk, oplyser
Minori Takahashi, der ikke mener, at japanske journalister har været i Grønland
for at interviewe Paul Watson, som adskillige andre – primært vestlige,
inklusive KNR – medier har gjort.
Anti-anti-hvalfangst
Generelt har sagen ikke
haft den store bevågenhed hos befolkningen.
I det omfang at folk er
optaget af situationen, virker den japanske holdning til at have to
hovedsynspunkter, forklarer forskeren:
Der er generelt ikke
mange i Japan, der kan siges aktivt at støtte hvalfangst. Men et betragteligt
antal japanere kan ikke uden videre acceptere anti-hvalfangst-synspunkterne, som
de præsenteres fra det euro-amerikanske perspektiv. Og som et resultat
udtrykker de støtte til hvalfangst – et synspunkt, der ofte benævnes som
”anti-anti-hvalfangst.”
Det andet synspunkt mener,
at Watson-situationen en sag, der handler om fire anklager, der relaterer sig
til de japanske hvalfangerskibe (angreb, forhindring i at udøve erhverv,
indtrængen på skib og ødelæggelse af ejendom, red.). Fra det perspektiv drejer
sagen sig ikke længere om hvalfangst, men snarere om en voldelig hændelse.
Hvilket rejser spørgsmålet: Hvis Watson hævder at have en ædel sag,
retfærdiggør det så enhver og alle aktioner?
Ifølge Minori Takahashi hersker
et mix af de to nævnte synspunkter hos den brede japanske befolkning.
Tvivlsom teori
Under sidste uges
retsmøde fik Paul Watson atter mulighed for at give sin mening til kende. Her
fremsatte han en teori om, at Japan truer med at afbryde kontrakter om danske
vindmøller for at afpresse regeringen til at udlevere ham. Japan forsøger også
at udøve pres på den franske regering ved at boykotte en FN-konference i Nice i
2025, der handler om at beskytte verdenshavene. Teorien er også at finde på hjemmesiden
for The Captain Paul Watson Foundation.
Ifølge Minori Takahashi
er det dog umiddelbart svært at se, om og hvorfor en sådan japansk afpresning
skulle finde sted.
- Jeg ved ikke, om Japan
har udøvet pres eller udsendt trusler. Men selv hvis en afpresning eller
trusler fandt sted, er det rimeligt at antage, at den diplomatiske effekt af
sådanne handlinger ville være blevet overvejet. Hvor effektive ville sådanne
foranstaltninger være? Rationelt set, er det svært at tro at Japan ville
ty til pres eller trusler, lyder det fra forskeren.
Han forklarer, at Japan har været i regeringsforhandlinger
efter parlamentsvalget i september og frem til indvielsen af en ny regering den
11. november. Det er derfor spørgsmålet, hvem der i den periode ville have
tilstrækkelig indflydelse til at udøve pres gennem diplomatiske kanaler.
Dertil kommer, uddyber Minori Takahashi, det mangeårige
diplomatiske bånd, der løber mellem det danske Kongehus og den japanske
keyserlige familie. I 2017 siden markerede Danmark og Japan 150-året for de to
nationers bilaterale, diplomatiske relation.
Der er ingen politiske konflikter af betydning mellem de to
lande, så spørgsmålet er, om det er realistisk at forestille sig, at Japan
ville udnytte Watson-sagen til at udøve pres, såsom at true med at stoppe for
handel. Det samme gælder for så vidt teorien om, at Japan truer med at boykotte
FN-konferencen næste år.
I Frankrig undersøges
det, om aktivisten kan få fransk statsborgerskab, oplyste den franske (nu fungerende,
red.) udenrigsminister Jean-Noël Barrot, ifølge nyhedsstationen Franceinfo i
oktober måned.
I skrivende stund, og før
denne avis’ deadline, er der ikke meldt noget ud fra Justitsministeriet om,
hvorvidt der er grundlag for at udlevere Paul Watson til de japanske
myndigheder.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.