PAUL WATSON-SAGEN

Afgørelsens uge

Japan forbereder sig på mulige voldsomme aktioner i kølvandet på Justitsministeriets beslutning om udlevering af hvalaktivisten Paul Watson. Beslutningen falder formentlig inden næste uges retsmøde.

Paul Watson efter det seneste retsmøde i Retten i Grønland, der forlængede hans tilbageholdelse frem til den 18. december. Grønlands Landsret har efterfølgende stadfæstet beslutningen.
Offentliggjort

Ikke uventet stadfæstede Grønlands Landsret i sidste uge Retten i Grønlands beslutning om at tilbageholde Paul Watson frem til 18. december.

Og på nuværende tidspunkt, hvor fremtiden for Watson formentlig afgøres denne uge af Justitsministeriet i Danmark, rapporterer japanske medier om en vis bekymring for ”mulige ekstreme forstyrrelser i japansk farvand af Watsons tilhængere, også selv om han ikke selv tager direkte del i aktionen,” oplyser Minori Takahashi, gæsteforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), med autonomi og hvalfangstpolitik som forskningsområder.

Ikke uventet stadfæstede Grønlands Landsret i sidste uge Retten i Grønlands beslutning om at tilbageholde Paul Watson frem til 18. december.

Og på nuværende tidspunkt, hvor fremtiden for Watson formentlig afgøres denne uge af Justitsministeriet i Danmark, rapporterer japanske medier om en vis bekymring for ”mulige ekstreme forstyrrelser i japansk farvand af Watsons tilhængere, også selv om han ikke selv tager direkte del i aktionen,” oplyser Minori Takahashi, gæsteforsker ved DIIS (Dansk Institut for Internationale Studier), med autonomi og hvalfangstpolitik som forskningsområder.

AG er tyet til den japanske forsker for et bud på, hvordan Watsons tilbageholdelse bliver opfattet i Japan.

Generelt har Watson-sagen ikke haft den store bevågenhed hos befolkningen, siger Minori Takahashi, gæsteforsker ved DIIS, med hvalfangst og autonomi som forskningsområder.

Han fortæller, at japanske medier har dækket sagen, til en start med breaking news om Watsons arrestation i Grønland og derefter opfølgende historier om af hans forlængede tilbageholdelse. Men ikke nogen selvstændige vinkler eller historier udover det.

- De fleste historier er baseret på telegrammer fra udenlandske nyhedsbureauer oversat til japansk, oplyser Minori Takahashi, der ikke mener, at japanske journalister har været i Grønland for at interviewe Paul Watson, som adskillige andre – primært vestlige, inklusive KNR – medier har gjort.

Anti-anti-hvalfangst

Generelt har sagen ikke haft den store bevågenhed hos befolkningen.

I det omfang at folk er optaget af situationen, virker den japanske holdning til at have to hovedsynspunkter, forklarer forskeren:

Der er generelt ikke mange i Japan, der kan siges aktivt at støtte hvalfangst. Men et betragteligt antal japanere kan ikke uden videre acceptere anti-hvalfangst-synspunkterne, som de præsenteres fra det euro-amerikanske perspektiv. Og som et resultat udtrykker de støtte til hvalfangst – et synspunkt, der ofte benævnes som ”anti-anti-hvalfangst.”

Det andet synspunkt mener, at Watson-situationen en sag, der handler om fire anklager, der relaterer sig til de japanske hvalfangerskibe (angreb, forhindring i at udøve erhverv, indtrængen på skib og ødelæggelse af ejendom, red.). Fra det perspektiv drejer sagen sig ikke længere om hvalfangst, men snarere om en voldelig hændelse. Hvilket rejser spørgsmålet: Hvis Watson hævder at have en ædel sag, retfærdiggør det så enhver og alle aktioner?

Ifølge Minori Takahashi hersker et mix af de to nævnte synspunkter hos den brede japanske befolkning.

Tvivlsom teori

Under sidste uges retsmøde fik Paul Watson atter mulighed for at give sin mening til kende. Her fremsatte han en teori om, at Japan truer med at afbryde kontrakter om danske vindmøller for at afpresse regeringen til at udlevere ham. Japan forsøger også at udøve pres på den franske regering ved at boykotte en FN-konference i Nice i 2025, der handler om at beskytte verdenshavene. Teorien er også at finde på hjemmesiden for The Captain Paul Watson Foundation.

Ifølge Minori Takahashi er det dog umiddelbart svært at se, om og hvorfor en sådan japansk afpresning skulle finde sted.

- Jeg ved ikke, om Japan har udøvet pres eller udsendt trusler. Men selv hvis en afpresning eller trusler fandt sted, er det rimeligt at antage, at den diplomatiske effekt af sådanne handlinger ville være blevet overvejet. Hvor effektive ville sådanne foranstaltninger være? Rationelt set, er det svært at tro at Japan ville ty til pres eller trusler, lyder det fra forskeren.

Han forklarer, at Japan har været i regeringsforhandlinger efter parlamentsvalget i september og frem til indvielsen af en ny regering den 11. november. Det er derfor spørgsmålet, hvem der i den periode ville have tilstrækkelig indflydelse til at udøve pres gennem diplomatiske kanaler.

Justitsminister Peter Hummelgaard (S), hvis beslutning de involverede i Paul Watson sagen afventer med spænding.

Dertil kommer, uddyber Minori Takahashi, det mangeårige diplomatiske bånd, der løber mellem det danske Kongehus og den japanske keyserlige familie. I 2017 siden markerede Danmark og Japan 150-året for de to nationers bilaterale, diplomatiske relation.

Der er ingen politiske konflikter af betydning mellem de to lande, så spørgsmålet er, om det er realistisk at forestille sig, at Japan ville udnytte Watson-sagen til at udøve pres, såsom at true med at stoppe for handel. Det samme gælder for så vidt teorien om, at Japan truer med at boykotte FN-konferencen næste år.

I Frankrig undersøges det, om aktivisten kan få fransk statsborgerskab, oplyste den franske (nu fungerende, red.) udenrigsminister Jean-Noël Barrot, ifølge nyhedsstationen Franceinfo i oktober måned.

I skrivende stund, og før denne avis’ deadline, er der ikke meldt noget ud fra Justitsministeriet om, hvorvidt der er grundlag for at udlevere Paul Watson til de japanske myndigheder.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS