Miljøaktivisten Paul Watson har nu tilbragt snart tre
måneder i varetægtsfængsling i anstalten i Nuuk.
Fire perioder er han blevet
frihedsberøvet senest 2. oktober, hvor retten i Grønland forlængede
tilbageholdelsen med tre uger frem til den 23. oktober.
Miljøaktivisten Paul Watson har nu tilbragt snart tre
måneder i varetægtsfængsling i anstalten i Nuuk.
Fire perioder er han blevet
frihedsberøvet senest 2. oktober, hvor retten i Grønland forlængede
tilbageholdelsen med tre uger frem til den 23. oktober.
I mellemtiden er politiets undersøgelser afsluttet, og resultatet sendt til
Rigsadvokaten, der – når de har set på undersøgelsen – sender den videre til
Justitsministeriet, der så skal træffe afgørelse om, hvorvidt Paul Watson skal
udleveres eller ej.
Der
er tale om en udleveringsanmodning, der er baseret på en 14 år gammel sag, der
handler om ”indbrud, beskadigelse af ejendom, forhindring af udøvelse af
erhverv samt personskade” i forbindelse med en aktion, som organisationen Sea
Shephards udøvede mod et japansk hvalfangerskib ved Antarktis i 2010.
Sagen skal for Højesteret
I forlængelse
af seneste retsmøde fik Paul Watsons forsvarsadvokater Jonas Christoffersen og
Julie Stage samt stedlig medhjælper advokat Finn Meinel lov til at bringe sagen
for Højesteret. – Så udover at vente på Rigsadvokaten og Justitsministeriet, så venter vi
også på Højesteret, hvad angår den første periode af Paul Watsons
frihedsberøvelse, siger Jonas Christoffersen til Sermitsiaq.
Bilag er afgørende
Ifølge forsvarsadvokaten var kerneproblemet i processen ved Retten i Grønland
og Grønlands Landsret, at dommeren ikke ville tage stilling til Paul Watsons
forsvar, og afviste, at forsvaret for eksempel dokumenterede forhold fra sagens
bilag. Stridens kerne er nemlig forholdet omkring voldsanklagen.
Hvor Paul Watsons
forsvarer forklarer, at der er tale om en relativ ufarlig stinkbombe, der gav
et besætningsmedlem en vabel på en kind, så argumenterer de japanske
myndigheder med, at der var tale om et organiseret angreb og at flere
besætningsmedlemmer var i fare.
– Vi oplever, at de japanske myndigheder puster sagen op, og det forsøger
vi så at trække luften ud af ved at kræve, at vi får lov at læse op ad bilagene
i retten. Og det er netop det, vi ikke har haft mulighed for, siger Jonas
Christoffersen.
Ret til domstolsprøvelse
Ifølge Paul Watsons forsvarsadvokater viser videooptagelser, at Paul Watson
ikke har gjort det, som han er anklaget for. Men i og med, at dommeren ikke har
ville se optagelserne, så har det været svært at dokumentere.
– Paul Watson har ret til en domstolsprøvelse, hvor man ser på sagens bilag. Og
af den grund tror vi heller ikke, at Højesteret vil sige, at vi bare kan lade
være med at se på bilagene, siger Jonas Christoffersen, der også har bedt om
oplysninger, der kan bekræfte, hvem der i første omgang orienterede dansk
politi om, at Paul Watson var på vej til Grønland.
– I begyndelsen troede mange jo, at det var Japan, der havde prikket til
dansk politi og sagt, at Paul Watson var på vej. Men nu viser det sig, at det
formentlig var Færøerne, der havde orienteret politiet i Grønland, der så har
spurgt Interpol i København, der dernæst kontakter Interpol i Japan. At det er
den vej rundt, har en betydning, for hvis Japan ikke har gjort noget aktivt for
at få fat i Paul Watson, så kan sagen faktisk være forældet.
Det er fortsat uvist, hvornår sagen
skal for Højesteret og hvordan den skal behandles.
