Advokat rejser tvivl om Thomas Møller Olsens skyld

Den første dag i ankesagen mod Thomas Møller Olsen brugte hans advokat på at at forsøge på at skyde skylden på, at et anden besætningsmedlem på Polar Nanoq

Birna blev samlet op af denne bil, som de to besætningsmedlemmer fra Polar Nanoq havde lejet
Offentliggjort

Først lidt før klokken 22 islandsk tid sluttede den første retsdag i ankesagen om drabet på Birna Brjánsdóttir. Da havde retsmødet varet i 13 timer. Det skriver ruv.is.

Alene Thomas Møller Olsens nye forsvarer, Björg­vin Jóns­son brugte to timer på at redegøre for, hvor han ser huller i anklagemyndighedens beviskæde.

Han sagde, at det 'i bedste fald er usandsynligt', at Birna Brjánsdóttir i en bil skulle være blevet mishandlet af hans klient på den måde, som anklagemyndigheden fremstiller sagen. Det skriver mbl.is. Björg­vin Jóns­son pegede på, at sporene i bilen og andre beviser pegede på, at det både var muligt og mere sandsynligt, at den anden mand i bilen er skyld i den unge kvindes død.

De to besætningsmedlemmer havde tidligere på natten samlet Birna Brjánsdóttir op i en lejet rød Kia.

Der fremkom dog ingen oplysninger om, hvor Thomas Møller Olsen har befundet sig i tidsrummet mellem klokken 7 og 11 den morgen Birna var blevet dræbt. I anklagemyndighedens fremstilling blev tiden brugt på at kaste den unge kvinde i vandet, hvorved hun druknede.

Dommeren har efter den intense mediedækning under sagen i kredsretten, begrænset mediernes mulighed for at rapportere fra sagen. Det sker for at vidner ikke bliver påvirket af, hvad de har læst i medierne om andre vidners forklaringer.

Det er afsat fire uger til ankesagen.

Powered by Labrador CMS