Advokat: Mange børn vil blive hjemgivet

460 sager med grønlandske børn skal potentielt genbehandles, fortæller social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen umiddelbart efter, at regeringen har meldt ud, at de vil sætte en stopper for de kritiserede psykologiske tests af grønlandske forældre i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser.

Oprettelse af særlig enhed

Regeringen opretter i stedet en særlig enhed i videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) under social- og boligstyrelsen, der skal have stort kendskab til grønlandsk sprog og kultur, og som fremover skal bistå kommunerne i børnesager med grønlandske familier. Den særlige enhed skal også se på de sager, der er afgjort, og hvor psykologiske tests har været anvendt.

Det er her de 460 sager kommer ind i billedet. For selvom kun 90 af de 460 sager er tvangsanbringelsessager, hvor der med sikkerhed har været anvendt psykologiske tests, så er der muligvis også anvendt psykologiske tests i forbindelse med de øvrige frivillige anbringelser.

– Enheden kommer til at se på samtlige 460 sager, hvis de er afgjort med brug af psykologiske tests. I så fald skal enheden vurdere kommunens sagsoplysning. Og kan testen have haft en betydning, så skal kommunen genoptage sagen, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Gode nyheder

En af de interesseorganisationer, der har kæmpet i årevis for at få afskaffet de udskældte psykologiske tests i forældresager, er SILA 360 med jurist Tina Naamansen i spidsen.

– Det er meget gode nyheder og vi er ovenud lykkelige på vegne af familierne. Der er skrevet retshistorie! Det er glædeligt, at samtlige sager skal revurderes, fordi systemerne har været "fremadskuende". Det har været det mål, vi har forfulgt igennem længere tid, hvor sagens udvikling bør være en erindring om, at man bør have lyttet til eksperterne, når vi nu har påpeget løsningerne i tre år. Mange familier har været trukket igennem helvede de sidste tre år og det kunne have været undgået. Der venter et stort arbejde forude, og jeg kan ikke sige mere end, at vi håber at disse familier opnår erstatning for deres og børnenes traumatiserende oplevelser. 

Burde være forbudt at fjerne Inuit-børn 

Hos foreningen Mentor Immanuel, der også har lagt mange timer og kræfter i at hjælpe grønlandske familier, der er kommet i klemme i det danske system, lyder meldingen, at det er et godt tegn, at der er kommet nye boller på suppen. 

– Vi var utrolig skuffede efter samrådet den 7. januar, hvor ministeren intet ville gøre i forhold til de mange anbragte Inuit-børn. Men så landede Trump Junior i Nuuk, og tre dage senere kom der en melding om, at regeringen ville stoppe brugen af de psykologiske tests. Jeg mener dog, at det er lidt ærgerligt, at fokus kun er på tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser. Jeg mener at det bør være forbudt overhovedet at fjerne Inuit-børn fra deres forældre i Danmark, siger Karen Banke Petersen.

Positivt med lovindgreb

Advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, der repræsenterer flere grønlandske forældre herunder Keira Alexandra Kronvold, der i november fik tvangsfjernet sin nyfødte datter, kalder udmeldingen fra regeringen for positiv.

– Det er selvfølgelig positivt, at der nu er kommet en klar udmelding omkring forældretests. Og at det kommer som en lov er ekstremt positivt, for det betyder, at regeringen over for kommunerne og Ankestyrelsen fastslår, at de ikke kan bruge disse tests til belysning af forældrekompetencer. At sagerne skal genoptages, er helt korrekt, idet man allerede har fastslået, at testene ikke er valide, og at der er risiko for, at nogen af sagerne er blevet forkert vurderet. Jeg ved personligt, at der er flere sager, hvor hovedvægten er lagt på de her tests, siger Jeanette Gjørret og tilføjer, at oplysningsgrundlaget i for eksempel Keira Alexandra Kronvolds sag fra november netop er lagt på forældretests.

Jeanette Gjørret vurderer, at der om kort tid kommer nogle oplysninger til advokater og forældre om, hvordan processen vil komme til at køre. 

– Den proces ved vi ikke noget om endnu. Men det vi kan gøre i verserende sager er  at gøre opmærksom på eventuelle psykologiske tests i sagsakter og bede kommunerne og Ankestyrelsen se bort fra dem, hvilket betyder, at sagerne skal genvurderes, uden de pågældende dokumenter. 

Revurderinger 

Ifølge Jeanette Gjørret plejer det at være sådan, at mens myndighederne revurderer en sag, bliver barnet boende hos plejeforældre eller institution. Og derfor er det afgørende, at processen med at genbehandle sager ikke bliver for langstrakt.

– Psykologiske tests i forbindelse med en forældrekompetenceundersøgelse er jo ikke det eneste, der er udarbejdet til brug for belysning af sagerne. Og det vil naturligvis være højst uheldigt, hvis man hjemgiver bare et enkelt barn, der ikke skulle have været hjemgivet. Omvendt er det også højst uheldigt, at hvis bare et enkelt barn, er anbragt en uge for meget, uden at der reelt er grundlag for anbringelsen. Så under alle omstændigheder bør disse sager have høj prioritet, så tidsperspektivet bliver så kort som muligt. Det burde ikke tage længere end et halvt år. Så systemet skal arbejde hurtigt nu.

Hjemgivelser 

Tror du, at der er børn, der bliver hjemgivet til deres forældre? 

– Ja, jeg forventer, at der er mange børn, der bliver hjemgivet. Og det siger jeg, fordi jeg ved, hvor meget de psykologiske tests vægter forældrekompetenceundersøgelserne, siger Jeanette Gjørret.

Lovforslaget ventes i høring parallelt med, at det behandles i Folketinget. Det er planen at loven træder i kraft senest 1. maj 2025.