Som følge af, at der ikke er en butik i
Nutaarmiut, har 30 beboere i bygden fået hjælp fra Avannaata Kommunia med at få
vigtige dagligvarer til bygden, uden Naalakkersuisuts kendskab.
Det oplyser
Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund,
Inuit Ataqatigiit.
Som følge af, at der ikke er en butik i
Nutaarmiut, har 30 beboere i bygden fået hjælp fra Avannaata Kommunia med at få
vigtige dagligvarer til bygden, uden Naalakkersuisuts kendskab.
Det oplyser
Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø, Kalistat Lund,
Inuit Ataqatigiit.
Der er etableret en arbejdsgruppe, der skal
undersøge muligheder for at etablere butikker i Nutaarmiut, Naajaat oqa
Qeqertat, men der forlyder intet om, hvornår der kommer resultater fra gruppen,
oplyser Naalakkersuisoq videre.
Man svigter bygdebefolkningen på denne måde,
siger medlem af Inatsisartut Adam Kristensen, Inuit Ataqatigiit.
Undersøgelserne
pågår
Da alle partierne underskrev forslag til
finanslov for 2023 i 2022, besluttede man at arbejde for at forbedre KNI’s
forsyning af Nutaarmiut, Naajaat og Qeqertat, og Inatsisartut medlem Adam
Kristensen har lavet en § 37 forespørgsmål til Naalakkersuisut derom.
I finanslovsaftalen for 2023 er KNI-s betjening
af Naajaat, Nutaarmiut og Qeqertat inkluderet, foruden mulighed for at etablere
kiosker i Nutaarmiut og Naajaat samt renovering af kiosklageret i Qeqertat,
oplyser Kalistat Lund i sit svar.
– i 2017 blev de sidste beregninger
for bedre betjening af Naajaat, Nutaarmiut og Qeqertat færdiggjort, men
Selvstyret har brug for yderlige oplysninger for, hvad der er behov for,
herunder forsyning af vand og el, havne samt grusveje.
– Det er vitalt for at kunne påbegynde arbejdet
med at bygge, lave årsberegninger og anden konkret viden. Derfor er man i gang
med undersøgelser og beregninger, for at kunne gøre arbejdet færdigt, skrive
Kalistat Lund i sit svar.
I arbejdgruppen sidder repræsentanter for KNI,
formandens departement samt departementet for finanser og økonomi, men
Naalakkersuisut kan endnu ikke oplyse, hvor langt man er kommet i arbejdet, og
at man intet kender til Avannaata Kommunias hjælpeforanstaltninger i sidste
uge, skrive Kalistat Lund videre.
Bygdebefolkningen
ladt i stikken
Det er uacceptabelt, at man endnu ikke har
fremlagt planer for etablering af butikker i de berørte bygder, og man svigter
bygdebefolkningen, siger Adam Kristesen og kritiserer sin partifælle.
– Arbejdsgruppens arbejde er
utroværdig eller usynlig, og det vidner om, at man ikke tager
bygdebefolkningens problemer alvorligt.
– Eksempelvis er befolkningen i
Nutaarmiut blevet 10 færre i løbet af kun et år, men alligevel gør man ikke
noget, hvilket kan kaldes bevidst affolkning, siger denne.
Royal Greenland har en fiskefabrik i
Nutaarmiut, men da der ikke er butik i bygden, bliver fiskerne færre og færre,
og som følge af dette bliver indhandlingen til Arctic Fish Greenland mindre og
mindre.