Naalakkersuisut har udvist en bemærkelsesværdig mangel på en klar politisk holdning til, hvordan en opdateret abortlovgivning bør se ud.
Det siger Anna Wangenheim (D), sundhedspolitisk ordfører, i en kommentar til svar på hendes §37-spørgsmål om arbejdet med at hjemtage abortlovgivningen til Grønland.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Naalakkersuisut har udvist en bemærkelsesværdig mangel på en klar politisk holdning til, hvordan en opdateret abortlovgivning bør se ud.
Det siger Anna Wangenheim (D), sundhedspolitisk ordfører, i en kommentar til svar på hendes §37-spørgsmål om arbejdet med at hjemtage abortlovgivningen til Grønland.
Som AG tidligere har beskrevet, er embedsmænd fra Selvstyret og regeringen ved at udrede konsekvenserne, herunder økonomiske og administrative, ved at hjemtage loven, der næste år fejrer 50-års jubilæum. Udredningen forventes at ligge klar senere i år.
Da Danmark for nylig har opdateret abortloven, ved blandt andet at hæve grænsen for retten til at få abort fra den hidtidige 12-ugers grænse til 18. svangerskabsuge. Men om det også skal indføres i Grønland, er for tidligt at sige noget om.
ABORTLOVGIVNINGEN
Et af de områder, der ikke blev hjemtaget pr. 1. januar 1992 og derfor aktuelt er et dansk reguleret område.
Selvstyret arbejder på at få hjemtaget al lovgivning vedrørende abort.
Det sker i samarbejde med de danske myndigheder. Arbejdet omhandler alle de resterende områder under sundhed, hvilket er:
- Ligsyn, obduktion og transplantation m.v.
- Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
- Sterilisation og kastration.
Først og fremmest skal loven hjemtages, og derefter vil diskussioner om en eventuel opdatering blive realiseret, fremgår det af svarene til Anna Wangenheim fra Naalakkersuisoq for Sundhed, Agathe Fontain (IA).
”Det er derfor vigtigt for Naalakkersuisut, at beslutningerne forudgås af et grundigt forarbejde med henblik på både at klarlægge sundhedsfaglige og etiske problemstillinger,” skriver Agathe Fontain i sit svar.
Anna Wangenheim glæder sig over, at Naalakkersuisut vil inkludere etiske overvejelser:
- Dette bidrager til en mere holistisk og retfærdig lovgivning, der afspejler samfundets mangfoldighed og kompleksitet. Den etiske diskussion åbner også for en bredere samfundsdialog, hvor forskellige perspektiver kan blive hørt og overvejet, siger Demokraternes ordfører.
Hun påpeger dog i samme åndedrag, at de etiske overvejelser risikerer at være ret diffuse, fordi vi i Grønland ikke har et etisk råd, der kan rådgive og vejlede i svære spørgsmål.
Ramler ind i valg
Arbejdet med at hjemtage abortlovgivningen har efterhånden taget adskillige år og Demokraternes sundhedsordfører kritiserer den langsommelige proces og mener, det ”tyder på ineffektivitet og manglende handlingskraft.”
Ifølge svarene fra Agathe Fontain vil det først være næste år, at Inatsisartut skal tage stilling til et beslutningsforslag om hjemtagelse af abortområdet. Hvilket også møder kritik fra Anna Wangenheim.
Hun peger på, at det vil risikere at forsinke eller helt underminere processen, idet der skal udskrives valg til Inatsisartut senest den 6. april næste år.
- Ved at udsætte fremlæggelsen af forslaget til så tæt på et valg, kan man frygte, at spørgsmålet vil blive brugt som en politisk kastebold i stedet for at blive behandlet seriøst og effektivt, advarer Anna Wangenheim.
