uddannelser

Åbent brev til borgmesteren: Skæve besparelser

Lise Svenningsen, der er i gang med en master i pædagogik og psykologi, skriver åbent brev til borgmester Asii Chemnitz Narup om besparelser på folkeskoleområdet

Hvad med de elever, der har behov for særlig pædagogisk støtte, spørger Lise Sveningsen i et åbent brev til borgmesteren i Kommuneqarfik Sermersooq. Det sker i debatten om besparelser i folkeskolen - som blandt andet vil gå ud over lærernes muligheder efteruddannelse
Offentliggjort

De 10 millioner kroner, Kommuneqarfik Sermersooq vil spare på uddannelsesområdet vil ramme skævt, lyder en kritik.

- Besparelserne rammer efteruddannelse af lærerne - er det i orden, spørger Lise Svenningen, der er i gang med en master i pædagogik og psykologi. Hun har sendt redaktionen et åbent brev til borgmester Asii Chemnitz Narup, Inuit Ataqatigiit, hvor hun stiller spørgsmålstegn ved, om det er i orden at forskelsbehandle elever og studerende.

Brevet lyder sådan her:

- Du (Asii Chemnitz Narup, red.) har meldt ud, at der ville komme besparelser på folkeskoleområdet på små 10 millioner kroner. Ét af områderne er efteruddannelse af lærerne, hvor jeres andel (kommunens, red.) af betaling af dette faktisk er minimal. Så langt så godt, men synes du, det er i orden, at det kun er de studerende, der er tilknyttet skolerne, der skal rammes?

- Synes du ikke, det er rimeligt og fair, at det gælder alle efteruddannelsesstuderende i din kommune, der skal spares på? Her tænker jeg på nogle, der er ansat i for eksempel Misi eller under socialforvaltningen, eller synes du, det er helt i orden, at forskelsbehandle dine medarbejdere i din kommune?

- Én af dine begrundelser for at stoppe efteruddannelserne er at skabe større gennemsigtighed i, hvad pengene skal bruges til. Altså at skabe en bedre efteruddannelsespolitik, og det er også helt fint, da det er tiltrængt, om man er ansat i kommunen eller selvstyret.

Læs også: Sådan svinges sparekniven i Sermersooq

Læs også Skoleelever høres om besparelser

- Jeg mener bare, at det sagtens kunne gøres sideløbende uden at stoppe efteruddannelserne, da behovet for
især det pædagogiske som psykologiske aldrig har været større i forhold til alle de elever, der har brug for særlig
støtte og hjælp i dagens folkeskole, skriver Lise Svenningsen.

Hvad mener du om, at der skal spares 10 millioner kroner på uddannelserne. Kunne pengene findes et andet sted i kommunens budget? Har du godt forslag, så deltag gerne i debatten herunder:

Powered by Labrador CMS