Åbenhedspris: Transparency indstiller søgning efter vinder
Der er ikke indkommet nye og relevante nomineringer til Åbenhedsprisen 2024. Dommerkomitéen håber på nomineringer til dette års pris.
TiG's Åbenhedspris 2024 har ikke fundet en ejer. TiG's dommerkomité indstiller søgning af nominerede til Åbenhedspris 2024.
Transparency International Greenland
Der er ikke kommet nye og relevante nomineringer til Åbenhedsprisen 2024 til Transparency International
Greenland.
Derfor indstiller dommerkomitéen søgningen efter en mulig vinder
af prisen.
- Vi må konstatere, at der desværre ikke er relevante
nomineringer. Derfor har dommerkomitéen besluttet at indstille søgning efter
mulige nomineringer for det forløbne år, siger formanden for Transparency International
Greenland, Inuk Lundblad.
Dommerkomitéen i TiG’s pris for Åbenhed 2024 efterlyste i
december 2024 mulige nomineringer, og genefterlyste nomineringer i midten af
januar.
Det har dog ikke skortet med nomineringer.
Forsøger igen til næste år
Faktisk vil der ikke være en vinder for året 2024.
Dommerkomitéen vil åbne op for nomineringer til Åbenhedspris
2025 senere i år:
- Vi håber at få nye
nomineringer fra foreninger, organisationer og enkelte personer til dette års
indstillinger. Vi melder ud senere på året, når nomineringsperioden starter,
siger Inuk Lundblad, formand for TIG.
Avisen Sermitsiaq vandt den
første Åbenhedspris i 2023.