Aaja: Skandale at engelsk og dansk bliver underprioriteret

Som beskrevet i AG, er færdighederne i grønlandsk, engelsk og dansk de senere år faldet blandt de studerende på Ilisimatusarfik. Det viser en evaluering gennemført af Deloitte.

Det er ikke blot et problem for de studerende på Ilisimatusarfik, men også for de unge, der læser i Danmark, siger Aaja Chemnitz Larsen (IA).

- Vi skal som samfund, og særligt som politikere, kæmpe for at de sproglige kompetencer styrkes, og det er stærkt bekymrende at læse Deloittes undersøgelse. Grønlandsk, dansk og engelsk har alle deres berettigelse i vores samfund og er kritiske for landets udvikling. Grønland er ved at blive et mere globalt samfund, og her er sprogkundskaber med til at åbne døre og med til, at vi kan styrke vores internationale samarbejde og handel - til gavn for økonomien, siger hun og påpeger, at man fratager unge muligheden for at gennemføre en uddannelse, hvis sprogkundskaberne er utilstrækkelige.

- Med andre ord; de nye oplysninger om utilstrækkelige sprogkundskaber er ikke kun katastrofalt for den enkelte, men for hele samfundet. Det skal vi sammen rette op på.

I Danmark oplever man et meget højt frafald blandt de grønlandske studerende. Der ligger på hele 27 procent, der dropper ud af uddannelsen i løbet af det første år. Til sammenligning er det 15 procent generelt i Danmark.

- Grønlandsk er det vigtigste sprog for vores børn og unge, men hele grønlandiseringsbølgen de seneste årtier har blandt andet medført, at dansk og engelsk ikke er blevet prioriteret nok.

- Det er en skandale, hvis vi ønsker vores børn og unge skal have en uddannelse, og vi skal være et videnssamfund. Lige nu er vi ved at bygge lufthavne med kapacitet til at modtage en masse turister. Engelsk og dansk bliver helt centrale for at kunne opbygge turismeindustrien.

Ligesom Ilisimatusarfik, har man i Danmark tilbudt et sprogkursus kaldet turbodansk inden studiestart. Det skete første gang sidste efterår, men der var ingen der tilmeldte sig.

- Sprog giver adgang til uddannelse og indflydelse i samfundet. Hvis vi som politikere ikke sikrer, at vores unge har de fornødne sproglige færdigheder, til at kunne tage en uddannelse på dansk, grønlandsk eller engelsk, er vi med til at begrænse deres muligheder for at udfolde sig fagligt, og dermed sætte en negativ retning for deres fremtid. Det kan vi ikke være bekendt, udtaler Aaja Chemnitz Larsen.

- Hvis vi gerne vil udvikle Grønland, opnå højere grad af selvbestemmelse og sikre et højt velfærdsniveau, bliver vi nødt til at højne uddannelsesniveauet.

Du kan læse mere om Deloittes undersøgelse i AG:

AG Uge 02 2020

Klik her for at læse