200
millioner kroner eller 15 procent af det samlede budget på 1,3 milliarder
kroner.
Det var den pris, som Folketingets præsidium i juni 2023 kom frem til,
at det ville koste at indføre en simultantolkeordning mellem dansk, grønlandsk
og færøsk i Folketinget.
200
millioner kroner eller 15 procent af det samlede budget på 1,3 milliarder
kroner.
Det var den pris, som Folketingets præsidium i juni 2023 kom frem til,
at det ville koste at indføre en simultantolkeordning mellem dansk, grønlandsk
og færøsk i Folketinget.
Udgangspunktet
for udregningen var den metode, man anvender i Inatsisartut, hvor der
simultantolkes mellem grønlandsk og dansk, og hvor alle parlamentariske
dokumenter bliver gjort tilgængelige på begge sprog.
I Folketinget ville det
skønsmæssigt indebære oversættelse af parlamentariske dokumenter på mindst
150.000 sider om året. Et voldsomt stort tolknings- og oversættelsesarbejde,
der vakte bekymring både på Ilisimatusarfik, der uddanner tolke og oversættere
og på Aarhus Universitet, der uddanner konferencetolke.
42
fuldtidsansatte tolke
For en hurtig udregning har vist, at det ville kræve minimum 42 fuldtidsansatte
at tolke 150.000 siders parlamentariske dokumenter. Dertil kommer så simultantolkning
i salen, under udvalgsmøder, ved høringer m.v.
Men
hvor er alle de tolke henne?
Som Laila Hedegaard Pedersen, der er
afdelingsleder ved Ilisimatusarfik, udtrykte det; ”Vores studerende har ikke
svært ved at få arbejde som det er i dag”.
Simpel model Præsidiet valgte ikke den dyre simultantolkeløsning, men i stedet en meget simpel
model, hvor medlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne fik tilbudt tillæg på
67.000 kroner om måneden til ansættelse af egen tolk, der kunne bistå med
formidling af folketingsarbejdet i Grønland og på Færøerne.
Derudover
fik de tilbudt ekstra taletid på Folketingets talerstol, så de efter en tale på
grønlandsk eller færøsk kunne gentage talen på dansk. Der blev også afsat
ekstra taletid i forbindelse med debatter i Folketingssalen, og det blev
besluttet, at alle skriftlige redegørelser m.v., der danner grundlag for årligt
tilbagevendende debatter, som vedrører grønlandske og færøske forhold, skulle
oversættes til grønlandsk herunder åbningsdebatten og de årlige redegørelser om
Rigsfællesskabet og Arktis.
Men den simple løsning har vist sig at være problematisk, hvilket Aki-Matilda
Høegh-Dam illustrerede fra talerstolen. For selvom hun taler både grønlandsk og
dansk, så er det jo ikke sikkert, at fremtidige folkevalgte mestrer dansk på
samme måde. Og det vil i så fald betyde, at de ikke kan indgå i dialog med de
andre folketingsmedlemmer i forlængelse af deres tale.
En
demokratisk ret at tale grønlandsk
Der synes derfor at være en enighed om, at der må findes en løsning med
simultantolkning, der ikke koster milliarder af kroner og involverer et kæmpe
korps af tolke, men som dog er væsentlig bedre end den nuværende. Og en sådan løsning er medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja
Chemnitz, klar på at arbejde for at få indført.
– Målet er at vi i Folketinget sikrer den demokratiske ret, så alle i Grønland
har ret til at stille op til folketingsvalg, også hvis man er rent grønlandsk
talende. Der er derfor brug for, at der etableres simultant tolkning, da
man naturligvis ikke kan oversætte sig selv på dansk, hvis man ikke taler
dansk. I dag er tolkningsordningen baseret på, at man kan tale dansk. Det er vi
nødt til at ændre.
Tilskuddet kan bruges bedre
Det månedlige tilskud på 67.000 kroner til partikontorerne mener Aaja Chemnitz
kunne bruges bedre.
– I dag er der afsat midler til tolke på vores partikontorer. Man kunne
forestille sig, at de midler kunne bruge til at simultant tolke vigtige
debatter for Grønland i Folketinget. For eksempel åbningsdebat,
rigsfællesskabsdebat, Arktisk høring og afslutningsdebat, som er fire årlige
debatter, som handler om Grønland.
En realistiske løsning
Sprogdiskussionen i Folketinget har sat følelser i kog både i Danmark og i
Grønland, og derfor mener Aaja Chemnitz også, at der er brug for at komme
hinanden bedre i møde.
– Jeg tror, det er vigtigt at samle parterne (forslagsstiller og præsidiet,
red.), som nok i virkeligheden har bevæget sig længere væk fra hinanden frem
for tættere på hinanden undervejs. Jeg vil gerne være med til at tale Grønlands
sag ved at sikre den demokratiske ret og samtidig sikre det er en realistisk
løsning, lyder det.
Folketingets præsidium
skulle efter planen først evaluere den nuværende tolkeløsning i løbet af 2025,
men den evaluering er nu fremrykket.
Alternative løsninger
Folketingets
præsidium skulle efter planen først evaluere den nuværende tolkeløsning i løbet
af 2025, men den evaluering er nu fremrykket. Og til Sermitsiaq siger
Folketingets formand Søren Gade, at det er vigtigt at man kan holde en
ordførertale på grønlandsk og færøsk.
”Derfor er jeg også tilfreds med, at et flertal i Præsidiet sidste år
besluttede at gøre det muligt, hvis man efterfølgende læser ordførertalen op på
dansk. Det blev samtidig besluttet, at Præsidiet skal evaluere ordningen i
første halvdel af 2025 for at se, om den fungerer efter hensigten. I lyset af
den debat, der opstod ved Folketingets åbning, rykker vi evalueringen frem, så
det bliver snarest muligt.”
Ifølge Søren Gade vil andre muligheder herunder simultantolkning så blive
drøftet:
”Her kommer vi til at se fordomsfrit på, hvordan den nuværende model
virker, ligesom vi kommer til at drøfte alternative løsninger, herunder også
forskellige muligheder for simultantolkning. Det er dog endnu for tidligt at
sige noget om, hvor vi ender. En ny ordning vil under alle omstændigheder kræve
en ny beslutning i Folketingets Præsidium”, siger Søren Gade.
