85.000 har ringet til TDC’s julemand

Ikke alle føler sig sikre på, at julemanden husker dem i år. For TDC’s telefon-julemand fra 1986 bliver stadig kimet ned. Siden midten af november i år er der flere end 85.000, der har tastet 70 24 12 07 – julemandens nummer.

Man tror, det er løgn, men julemanden modtog 110000 telefon opkald i fjor. Foto: Sermitsiaq
Offentliggjort

Julemanden har telefontid hele året, og selv i højsommeren kan han ikke holde fri. Hver dag er der folk, der ringer. Rekorden for sommermånederne er juli 2003, hvor julemanden modtog mellem 600-700 daglige opkald. Sidste år fik han 110.000 opkald.

Rekorden var i 2005 hvor TDC’s santa fik 19.000 opkald hver dag den første uge i december.

De mange opkald sker på trods af, at der ikke er brugt så meget som én krone på at markedsføre julemanden. Til gengæld har han sin egen fanside på Facebook og får varme anbefalinger fra mødre på Alt om børn og baby.dks hjemmesider.

Hotlinen til julemanden blev nedlagt sidste år, men da julen stod for døren, kom der pludselig en del henvendelser til TDC’s kundeservice fra folk, der ikke kunne forstå, at de ikke længere kunne ringe til ham. Så efter folkeligt krav blev nummeret genåbnet.

Det er Lars Thiesgaard, der blandt andet er en kendt stemme fra Disneys danske tegnefilm, der lægger stemme til julemanden.

Powered by Labrador CMS