810.000 kroner for en byggegrund i Nuuk
Der ligger en økonomisk bombe begravet i de gamle kloakrør.

Kommuneqarfik Sermersooq har i Nuuk Ugeavis sat en række byggemodnede grunde i Qinngorput-bydelen i Nuuk til salg.
Et byggefelt til enfamiliehuse og dobbelthuse koster 400.000 kroner. Et byggefelt til punkthuse i 4-5 etager koster 810.000 kroner. Hvis der er flere købere end grunde, vil fordelingen foregå ved lodtrækning. Og det kan sagtens ske, for der er stor efterspørgsel efter ledige byggegrunde i landets hovedstad - trods prisen.
Men der er store forskelle på den pris, som kommunerne opkræver for en byggemodnet grund. Før kommunesammenlægningen var det Qaqortoq, Nuuk, Maniitsoq, Sisimiut, Ilulissat og Tasiilaq, som tog betaling for en byggemodnet grund, men andre kommuner byggemodnede gratis som en service for borgere og virksomheder.
Inatsisartut (Landstinget) 1.behandlede torsdag eftermiddag en nye lov om byggemodning samt offentlige kloakledninger og veje. Loven, som naalakkersuisut (landsstyret) lægger op til ikrafttræden den 1. januar, giver kommunerne ensartede regler for opkrævning af en betaling for en byggemodnet grund. Loven siger dog også, at kommunen ikke må tjene penge på byggemodningen, men højest må sælge grundene til kostpris.
Samtlige partier støtter lovforslaget, men Atassuts Sivert K. Heilmann maner alligevel til forsigtighed:
– Borgere, iværksættere og erhvervsdrivende, som gerne vil bygge hus eller værksted, har i forvejen store byrder, og en alt for høj byggemodningspris kan ende med, at der slet ikke bliver bygget.
Kloakkerne forsømte
Kommunerne har ansvaret for driften af kloakledningerne og veje, og omkostningene indgår som en del af det kommunale bloktilskud.
Kloakledningerne er i mange byer i en elendig forfatning, og der ligger en økonomisk bombe begravet i kloakrørene.
Inuit Ataqatigiit og Atassut er ikke trygge ved udsigten til en eksplosion i kloak-udgifterne, og naalakkersuisuts medlem for finanser Palle Christiansen erkender da også, at området har været underbudgetteret i mange år.
– Men det er Inatsisartut, som vedtager årets finanslov, og hvis partierne vil indhente års efterslæb i kloakkerne, må tinget selv afsætte flere penge på det kommunale bloktilskud, siger Palle Christiansen.