80 år: Kom tæt på Erfalasorputs skaber
Kunstneren, politikeren, skolelæreren, embedsmanden, designeren og ikke mindst skaberen af Erfalasorput har oplevet meget siden det hele begyndte for 80 år siden
Thue Christiansens CV er stort og spændende. Født i Maarmorilik 25. februar 1940 som tvilling. Faderen var telegrafist. En barndom i Maniitsoq med 10 søskende. Fiskeriet havde fået godt fat, så som så mange andre på det tidspunkt skulle Thue Christiansen være fisker. Skiftet fra fangererhvervet til en fiskerination var begyndt.
Sådan kom det dog ikke til at gå. Det og meget andet fortalte Thue Christiansen om i en spændende samtale under et besøg i Hals i Nordjylland i begyndelsen af februar. Thue og hustruen Katrin flyttede til Danmark i 2005.
Jeg græd i en uge
- Jeg ville på realskole i Nuuk og ville ikke være fisker. Jeg græd i en uge og så fik jeg lov til at komme til Nuuk. Det var godt for mig og godt for fiskeriet, for jeg var nok aldrig blevet en dygtig fisker.
Efter realskolen blev det seminariet i Haderslev. Lærer I Vojens i Sønderjylland i tre år. Herefter til Grønland med job i Maniitsoq i to omgang, i Kangaamiut, og i Qasigiannguit.
Med sin baggrund som lærer og interesse for samfundets udvikling var det naturligt for Thue Christiansen at blande sig i den lokale debat og være med til at få datidens spændende lokalblade på gaden og efter den almindelige skole også undervise i aftenskolen. Lokal-tv produktion blev det også til. Det var alt sammen et naturligt afsæt for også at blande sig politisk. Blev valgt til landstinget i 1979 for Siumut og blev landsstyremedlem for kultur og uddannelse. I øvrigt efter en spændende valgkamp mod og med Niels Carlo Heilmann fra Atassut. Begge blev valgt.
- Vi fyldte forsamlingshusene og det var de store følelser og stærke standpunkter, der kom frem, husker Thue Christiansen.
- Nu som den gang må kunst og kultur ikke underprioriteres, det er så vigtigt, slår Thue Christiansen fast.
Thue Christiansen var i to omgange suppleant i Folketinget for Lars Emil Johansen.
Kunstkonsulent og kontorchef i Hjemmestyret blev arbejdsopgaverne, da det var slut med politikken.
Erfalasorput
Efterhånden som årene går, er der mange, der ikke længere ved, at Erfalasorput er Thue Christiansens flag. Det er blevet et nationalsymbol og hele Grønlands flag. Thue Christiansen designede flaget, som vi alle kender. Første skitse var med tusch på et lommetørklæde. Lommetørklædet er gemt.
- Vores nej til EF i 1972 var medvirkende til, at vi besluttede, at vi skulle have vores eget flag. Jeg havde forudset, at der ville komme en stærk debat og at forslaget ville vække endog meget stærke følelser og sådan blev det. Der var andre forslag på bordet, men til sidst besluttede Landstinget efter afstemning, at det grønlandske flag, skulle være det, som jeg havde designet, fortæller en veloplagt Thue Christiansen.
- I disse Brexit-tider glemmer vi altid, at Grønland var det første land, som forlod et europæisk politisk samarbejde.
Kunsten betyder rigtig meget
- I de første år efter at vi var flyttet fra Grønland til Hals i Nordjylland var jeg grønlænderen Thue, nu hvor folk har lært mig at kende og har set, hvad det er, jeg laver, er jeg blevet kunstneren Thue, fortæller Thue Christiansen, medens vi ser på mange af de meget fine arbejder, som Thue Christiansen laver.
Billeder af forskellig slag, masker i moskusokseskind, knive og kuglepenne i moskushorn og rensdyrtak, computerkunst og ikke mindst arbejder i træ. I haven står en meget flot træskulptur skåret ud med kædesav.
- Desværre har jeg ikke længere kræfter til at arbejde med den farlige kædesav. Den har engang taget magten fra mig. Heldigvis gik det godt.
Forskellige designopgaver bliver det også til. Logoer til firmaer for eksempel.
Thue Christiansen har været formand for Galleriet i Hals.
I begivenhedernes centrum
Der er meget, som Thue Christiansen husker tilbage på med stor glæde. 80 års oplevelser kræver mere end en kort artikel. Erindringer af en slags, kan der godt blive tale om.
- Mine tre børn og 10 børnebørn vil blive meget glade, hvis jeg får skrevet lidt. Jeg er ved at rydde op. Mange ting er gemt og mange ting er i erindringen.
- Vi fik grønlandsk som første sprog. Der er mange, der har fået store og gode uddannelser. Det kan man sagtens med grønlandsk og det skal vi være stolte af.
- Da vi startede Siumut, foreslog jeg, at hjemmestyret skulle være en genvej til selvstyre. Det var ikke populært, men sådan blev det. Vi skal huske på, at der allerede i trediverne var foregangsmænd, der talte om selvstyre.
Der er dog også negative ting, som dukker op, når Thue Christiansen tænker over udviklingen.
- Det piner mig meget, at der er så mange, der rejser fra Grønland til Danmark uden mål. Det er ikke godt. Ligesom det heller ikke er godt, at så mange bliver i Danmark efter endt uddannelse.
Drømmer stadigvæk
Hvis helbredet holder drømmer Thue Christiansen om at komme til Nuuk en gang mere.
Fødselsdagen, som er den 25. februar fejres med familie og venner i Hals
Der vil blive flaget med Erfalasorput, og mon ikke dannebrogsordenen kommer frem fra skuffen endnu engang?