73 familier i en boligblok på hjørnet af Svend Jungep Aqqutaa og Nuukullak i Nuuk ved ikke, om de har tag over hovedet eller sat på gaden. De er fanget i en politisk magtkamp mellem Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq, og de er fanget i en økonomisk strid mellem kommunen og et lokalt ejendomsselskab.
Den betændte sag bekymrer lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen, som har en række af sine medlemmer boende i den store boligblok.
73 familier i en boligblok på hjørnet af Svend Jungep Aqqutaa og Nuukullak i Nuuk ved ikke, om de har tag over hovedet eller sat på gaden. De er fanget i en politisk magtkamp mellem Selvstyret og Kommuneqarfik Sermersooq, og de er fanget i en økonomisk strid mellem kommunen og et lokalt ejendomsselskab.
Den betændte sag bekymrer lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen, som har en række af sine medlemmer boende i den store boligblok.
SAGEN KORT, MEGET KORT FORTALT
Kommuneqarfik Sermersooq anvendte fra 2015 til 2019 den såkaldte Sermersooq-model, hvor kommunen lejer boliger til en højere husleje hos private boliginvestorer, som det kommunale boligselskab Iserit A/S genudlejer til en lavere husleje til folk på venteliste til en almennyttig bolig.
Der er bundet kommunale penge i begge ender af Sermersooq-modellen:
1) Byggeriet af boligerne blev finansieret af et kommunalt rente- og afdragsfrit lån i 20 år. (Kommunen ydede for eksempel et rente- og afdragsfrit lån på 28 ½ millioner kroner til ejendomsselskabet Nuuk City Invest ApS, som opførte boligblokken på Nuukullak).
2) Kommunen betaler forskellen mellem den høje husleje til ejeren og den lave husleje fra lejeren. (I år er forskellen på 22,7 millioner kroner).
I perioden blev 416 boliger hos 12 ejendomsselskaber lejet og genudlejet, indtil Tilsynsrådet for de grønlandske kommuner 12. februar 2020 nedlagde et strakspåbud, som forbød kommunen at indgå nye aftaler efter Sermersooq-modellen.
kurt@sermitsiaq.gl
– De 73 familier må ikke blive gidsler i et spil om politik, penge og ansvar, siger Jess G. Berthelsen til Sermitsiaq.
Kommunens opfindelse – kommunens ansvar
i et interview med Sermitsiaq i november 2021 roste Jess G. Berthelsen ellers Sermersooq-modellen, fordi den trods alt skaffer flere udlejningsboliger til en by plaget af boligmangel.
– Ja, men på det tidspunkt viste vi ikke, at Sermersooq-modellen var en fejl, som kommunen havde begået, og som kommunen aldrig skulle have begået. Siden er det kommet frem, at modellen trods sit gode forsæt var lige lovlig smart strikket sammen, siger Jess G. Berthelsen.
SIK-formanden hæfter sig ved de millionstore rente- og afdragsfrie lån, som kommunen ydede boliginvestorerne, som derefter udlejede boligerne til en høj husleje til selvsamme kommune.
– Pengene i kommunekassen er borgernes penge, og de skal forrentes, ikke foræres, siger Jess G. Berthelsen.
– Hvad er løsningen?
– Det er kommunen, som opfandt Sermersooq-modellen, og det er kommunen, som må rage kastanjerne ud af ilden. Løsningen? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at de 73 familier ikke må ende som tabere i et spil, som de uforvarende er havnet i, siger Jess G. Berthelsen.
Kommunen opsiger millionlån
Private investorer, som opfører udlejningsboliger for egne midler, kan fastsætte hvilken som helst husleje, men hvis de opfører boligerne med kommunale boligfinansieringslån, sætter lovgivningen en grænse for huslejens størrelse.
Kommuneqarfik Sermersooq har indgået ni erhvervslejekontrakter med private ejendomsinvestorer, hvor kommunen samtidig har ydet boligfinansieringslån i form af 20-årige rente- og afdragsfrie lån.
I alt drejer det sig om kommunale boligfinansieringslån på 125 millioner kroner til opførelsen af 416 boliger i Nuuk.
Departementet for boliger og infrastruktur har pålagt kommunen om at rydde op i Sermersooq-modellen.
En gennemgang af lånene viser, at de ni erhvervslejekontrakter i vidt omfang ikke er i overensstemmelse med boligfinansieringslovgivningen, og kommunen har derefter opsagt alle ni lån.
To selskaber har reageret prompte.
Nuuk City Invest Aps har opsagt lejekontrakten med 73 boliger på Nuukullak.
Sarfaarsuit ApS har stævnet kommunen med krav om, at lånet i to boligtårne med 132 boliger på Manguaraq fastholdes.
Huslejen skal halveres
Kommuneqarfik Sermersooq og Nuuk City Invest ApS indgik for fem år siden en lejekontrakt for de 73 boliger på Nuukullak; en kontrakt som er uopsigelig indtil 1. december 2030.
Huslejen blev fastsat til 7 ½ millioner kroner, som viser sig være i strid med gældende lovgivning. Huslejen må efter lovens bogstav højest være 3,9 millioner kroner.
Kommunen har derfor stillet Nuuk City Invest et ultimatum: Enten skal huslejen sænkes, så den falder indenfor lovens rammer, eller også skal boligfinansieringslånet tilbagebetales, så Nuuk City Invest som privat boliginvestor står frit til at fastsætte huslejen.
Nuuk City Invest kan ikke acceptere kravet om en halvering af huslejen, og kommunen kræver derfor det rente- og afdragsfrie lån på 28 ½ millioner kroner tilbagebetalt.
Sagen er gået i hårdknude
Nuuk City Invest har opsagt lejemålet med tre måneders varsel, men ejendomsselskabet tilbyder de 73 lejere på Nuukullak at blive boende til den nuværende husleje indtil 31. marts 2026. Lejerne får således halvandet år til at finde en anden bolig, hvorefter bygningen på Nuukullak bliver omdannet til hotellejligheder.
Kommuneqarfik Sermersooq bestrider, at Nuuk City Invest kan opsige lejekontrakten på grund af en ændret husleje, som alene er dikteret af Selvstyrets lovgivning, og kommunen vil prøve opsigelsens gyldighed ved domstolene.
Kommunen argumenterer, at sagen drejer sig om to forskellige lovgivninger: Erhvervslejekontrakten med Nuuk City Invest lever op til lejeforordningen, men det kommunale lån til Nuuk City Invest opfylder ikke betingelserne i boligfinansieringsloven.
– Vi har overholdt vor del af lejekontrakten, og derfor bestrider vi påstanden om at have misligholdt lejekontrakten, siger kommunaldirektør Ole Jakobsen til Sermitsiaq.
Det kommunale boligselskab Iserit A/S beroliger de 73 lejere:
– Vi er sikre på, at vi har retten på vor side, men selv hvis vi skulle tabe en eventuel retssag, ændrer det ikke på vore forpligtigelser overfor vore lejere.
Iserit lover altså at finde en bolig til de 73 lejere i Nuukullak, hvis Nuuk City Invest får ret i sin opsigelse af lejekontrakten med Kommuneqarfik Sermersooq.
