OBS: Sermitsiaq vælger at bringe detaljer fra en dombog, der kan virke voldsom for læseren. Vi beder om at læse med varsomhed.
Den 16. april 2023 omkring kl. 13.00 blev en far og hans to døtre angrebet og bidt af 15 slædehunde under en skitur mellem Spejdersøen og Vandsøen i Sisimiut.
OBS: Sermitsiaq vælger at bringe detaljer fra en dombog, der kan virke voldsom for læseren. Vi beder om at læse med varsomhed.
Den 16. april 2023 omkring kl. 13.00 blev en far og hans to døtre angrebet og bidt af 15 slædehunde under en skitur mellem Spejdersøen og Vandsøen i Sisimiut.
Ifølge dombogen, som Sermitsiaq har fået indsigt i, har hundene fulgt familien, og selvom faren skiftede sin retning, fulgte hundene ham og børnene og angreb dem.
Faren pådrog sig flere skader på kroppen, benene og venstre arm samt hånd og måtte sys med flere sting.
Den ene datter fik dybe sår og flænger i hals, hoved, øre, arme, øje og ben, hvor hun også måtte sys flere steder på kroppen.
Den anden datter slap heller ikke uden mén, med bid i hoved, nakke, arme, mave og ben.
Ikke det første
Ifølge anklageskriften og dombogen, som Sermitsiaq har fået indsigt i, har hundene også angrebet flere personer før hændelsen med faren og to døtre den 16. april 2023.
Den 26. marts 2023, næsten tre uger før hændelsen, blev to personer bidt af de samme hunde under en slædetur på Vandøen øst for Sisimiut.
Ifølge dombogen så kvinden, at en hundeslæde kørte bag dem. Da hundeslæden nærmede sig, flyttede de til side. Men hundene fulgte på hende og sønnen, hvorfor drengen blev bange og begyndte at løbe væk.
Både kvinden og hendes søn fik behandlingskrævende sår på benene.
Endnu en episode fandt sted den 10. april 2023 i Kangerlussuaq, hvor en kvinde måtte flygte fra hundepladsen i Kangerlussuaq, da mindst 10 hunde angreb hende.
Dom
Qeqqata Kredsret mener, at tiltaltes og vidnernes forklaringer beviser, at tiltaltes hunde var bidske i alle forhold.
Manden er kendt skyldig og idømt bøder på henholdsvis 3.300 kroner og 3.200 kroner.
Derudover bliver han pålagt et femårigt forbud mod at holde eller omgås husdyr i henhold til landstingslov nr. 18 af 30. oktober 1998 om slædehunde samt hunde- og kattehold.
Foranstaltningen bortfalder, hvis den dømte i sin prøvetid på fem år ikke begår ny lovovertrædelse af samme karakter.
Den dømte har nægtet sig skyldig i samtlige forhold under hele retsbehandlingen. Han modtog dog dommen. Anklagemyndigheden har anket sagen til Grønlands Landsret.