497 nye smittetilfælde

Igen søndag melder Landslægeembedet om mange nye smittetilfælde. Antal indlagte falder til seks.

Offentliggjort

Embedet oplyser i sin opdatering af smittetallene, at søndagens tal omfatter ny-konstaterede smittede lørdag den 8. januar 2022.

- Næsten halvdelen af de gennemførte analyser er af tests udført i byer uden for Nuuk. Nogle af disse er derfor flere dage gamle og giver derfor ikke et helt opdateret billede, skriver Landslægeembedet.

I Nuuk er der fundet 197 nye smittede. Ud af 427 tests fra Ilulissat var 187 positive, hvilket betyder, at 44 procent af prøverne var positive.

- Den høje andel af positive tests viser, at udbruddet i Ilulissat nu er i meget hurtig udvikling, lyder vurderingen fra Landslægeembedet.

I Maniitsoq er der fundet 37 positive ud af 105 tests (35%).

Ud over ovennævnte er der fundet nye smittede i følgende byer:

  • Qaqortoq 8
  • Narsaq 30
  • Sisimiut 4
  • Aasiaat 12

Ittoqqortoormiit 22 (disse tests er taget den 2. januar 2022)

Der var søndag klokken 12 i alt seks indlagte i hele landet. Der er en indlagt i Upernavik og 5 indlagte i Nuuk, hvoraf den ene er indlagt på intensiv afdeling.

Dermed er antallet af indlagte faldet med to siden lørdag.

Lørdag satte smittetallet rekord med 504 nye tilfælde - altså lidt højere end dagens 497.

Powered by Labrador CMS