36,2 millioner kroner sikrer støtte og retssikkerhed for grønlændere i Danmark
Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam har gennem forhandlinger om Nordatlantpuljen på finansloven for 2025 sikret midler til ti initiativer, der fremmer mental sundhed, bekæmpelse af diskrimination af grønlændere i Danmark, kulturel udvikling, samt styrket retssikkerhed i perioden 2025-2029, det oplyser pressekonsulenten for Aki-Matilda Høegh-Dam.
Folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) sammen med Finansminister Nikolai Wammen (S).Foto: Nukappiaaluk Hansen
Nordatlantpuljen har afsat i alt 36,2 millioner kroner til ti initiativer, der skal styrke grønlænderes vilkår og retssikkerhed i Danmark. Midlerne fordeles over perioden 2025 til 2028 og fokuserer på indsats med blandt andet juridisk støtte, uddannelse og retssikkerhed, det oplyser Aki- Matilda Høegh Dam i en pressemeddelelse.
Annonce
Der afsættes 8 millioner kroner til mobile rejsehold, der skal bestå at høje specialiserede juridisk og socialt bistand og rådgivende støtte til grønlændere i Danmark.
- Dette rejsehold skal bestå af eksperter med omfattende viden om både det danske system og grønlandske forhold, herunder kultur, sprog og rettigheder. Initiativet sigter mod at skabe en bro mellem grønlandske borgere og danske myndigheder og skal både yde individuel støtte til borgere og styrke myndighedernes forståelse og håndtering af sager vedrørende grønlændere, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Grønlændernes adgang til rettigheder skal forbedres
Rejseholdet skal forbedre grønlændernes adgang til deres rettigheder, reducere diskrimination og sikre en helhedsorienteret indsats gennem:
Rådgivning og støtte til grønlændere i mødet med danske myndigheder
Vejledning til kommuner og myndigheder om grønlandske forhold for at reducere fejlvurderinger.
Udvikling af løsninger i overensstemmelse med menneskerettigheder og oprindelige folks rettigheder.
Retssikkerhed skal undersøges
Aki-Matilda Høegh-Dam oplyser også i en pressemeddelelse, at Siumut ligeledes har sikret midler til undersøgelse af grønlandske borgeres retssikkerhed.
Her blev der sikret 1,0 mio. kr. til en undersøgelse, der afdækker udfordringer for grønlandske borgere i mødet med danske kommunale myndigheder.
- Undersøgelsen skal afdække barrierer som sprog, kulturel forståelse og risiko for diskrimination, der kan skabe ulighed i retssikkerheden. Den vil også fokusere på, hvordan danske myndigheder kan forbedre deres sagsbehandling for at sikre hurtigere boligplacering og tilknytning til job eller uddannelse for grønlændere i Danmark, siger Aki-Matilda Høegh-Dam.
Undersøgelsen bygger på tidligere rapporter, som bl.a. Justitias rapport fra 2023, og skal bidrage med konkret viden til at forbedre retssikkerheden for grønlændere.
- Et andet vigtigt initiativ er afsættelsen af midler til udvikling af uddannelsesmateriale på kalaallisut for politi- og anstaltsbetjente.