25-årig mand savnet i Upernavik

Eftersøgning af en 25-årig mand, der sidst er set fredag den 30. august i Upernavik er igangsat af politiet.

Politi
Politi
Offentliggjort

Grønlands Politi har netop igangsat en eftersøgning af en mand på 25 år, der er meldt savnet søndag.

Den 25-årige mand er meldt savnet i Upernavik, og er sidst set fredag den 30. august.

- Bekymrede pårørende har meldt den 25-årige mand som savnet. Manden har været med på festival i Upernavik og er sidst set fredag, hvor han forlod festivalen. Vi har få spor vi kan gå efter som vi selvfølgelig følger, fortæller vagtchef ved Grønlands Politi, Jeppe Andsager til Sermitsiaq.

Få spor i sagen

Grønlands Politi er i gang med at afhøre vidner og forsøger at spore den savnede mands telefon. Eftersøgningen har dog endnu ikke ført til spor, der kan føre til den savnede. 

- Vi har få spor vi går efter, men der er ikke meget vi har. Politiet er interesseret i personer, der kan have kendskab til hvor manden befinder sig, siger Jeppe Andsager.

Personer, der kan have kendskab til hvor den 25-årige mand kan befinde sig, bedes kontakte politiet på 70 1448.

Opdatering: Politiet oplyser mandag morgen, at manden formentlig også er set ved middagstid 31. august. Han er fortsat ikke fundet, og eftersøgningen fortsætter mandag morgen.

Powered by Labrador CMS